RSS

De sidste to uger! Nok at fortælle!

26. april 2015

Sharmila havde også forslået at vi skulle se verdens stejleste beboede vej; Baldwin st. Og den er virkelig stejl! Hele 19% hældning, men vores allerede elskede bil klarede både op- og nedstigningen, med en masse kælende ord med på vejen. Næste destination var Nugget point. På vejen så vi et skilt til en by, hvor der stod ”No hospital, no doctor, one cemetery” (Intet hospital, ingen læge, én kirkegård). Jeg ved ikke rigtig om man skal sige godt gået at der kun er en kirkegård, eller at man skal være en smule skræmt over den udmelding, men vi så jo ikke størrelsen af kirkegården, så må blive i det uviste.😉

På vejen stoppede vi i Kaka point, som er strand, strand og atter strand. Her gik vi en længere tur, hvor vi så en skøn regnbue, for dette betød at solen var fremme igen (det er den desværre ikke alt for meget for tiden). Og det betød også at jakkerne røg og vi spiste frokost på kølerhjelmen af bilen. Da vi kørte videre, så vi i vejkanten en søløve der lå og solede sig. Den lå dog meget tæt på en campervan der var kørt af vejen, s måske grinede den lidt af det og menneskers dumhed?😉 Her snakkede vi med en pige, som fortalte at hun lige havde set de mest sjældne pingviner (de gul-øjede), blot 15 min tidligere. Vi spurtede ind i bilen og skyndte os derover (Asser elsker pingviner, og har endnu ikke set nogle hernede, på trods af at han har været her i to måneder). Desværre var der ingen pingviner at se på stranden, da to dykkere var dernede. Dog tror vi at vi så nogle finner /vinger langt ude i vandet. Dernæst var det Nugget point (får helt lyst til hjemmelavede nuggets, mums). Dette er en konstellation af klippet i vandet ved et fyrtårn. Minder meget om de 12 Apostle i Australien.

For at se flere søløver i deres naturlige habitat, tog vi til Cannibal Bay, hvor Asser tidligere havde set et par søløver. Her lå hele 4 store hanner og to hunner på stranden i deres sand senge. De er virkelige nogle flotte dyr, som man helt har lyst til at gå hen og kæle med, men nøj hvor de dog lugter langt væk af dårlig fisk. På Cannibal Bay var der også et stort klippefremspring som vi gik rundt om, imens vi så småt så solen gå ned. Var sådan en god idé at vi tog til Cannibal Bay. Herefter kørte vi mod vores overnatningssted i The Catlins på Purakaunoi Bay. På vejen så vi ind i Mordors gab, direkte ind i det flammende øje! (Solen der gik ned bag bjergene).

Vi endte med at lave aftensmad inde i teltet og så halvdelen af en film, da det regnede en hel del udenfor og fordi vi var helt vildt trætte alle tre.

27. april 2015

Vi vågnede op til en utrolig smuk udsigt over standen, som var et af Christians ønsker hjemmefra. Dog var vi alle tre dovne, så tog lidt lang tid at komme ud af fjerene. Men vi kom alligevel ud og fik set en hel del af The Catlins. Blandt andet kom vi til Jack’s Blowhole, som er et kæmpe hul i jorden, 200 m fra havet, men hvor havets bølger bulre nede i. Var ret imponerende at sådanne kræfter kan gøre at der er en grotte der går 200 m ind i fastlandet. Vi så desuden også to vandfald; Purakaunui falls og McLean falls. Var også vildt flotte. Vi gik rundt på de glatte sten, og det er sku godt at jeg har sådanne to store mænd til at hjælpe en klodset gravid kvinde som mig.😉

Graviditeten gjorde så jeg havde kvalme det meste af dagen, og sammen med smalle snoede bjergeveje, så holdte vi ind ved en tilfældig by for at jeg kunne få lidt luft. Her så vi en gammel bus, som var blevet ombygget til et galleri for bevægende kunst. Var så fedt at se! Ellers gik det meste af dagen med at køre til Invercargill.

28. april 2015

I dag var vi kun ude på en kort køretur, til Lake Hauroko, den dybeste sø i NZ på 462 m. Søen var perfekt placeret, omgivet af bjerge hele vejen rund og med solen tittende frem. Her blev der bare slappet helt af med bål, en kæmpe stak pandekager, der ville gøre Rasmus Klump helt stolt, og nød ellers tørvejret. Der var desuden to små fugle som blev ved med at komme frem til os for at få nogle af vores pandekager (hvilket hverken Christian eller Asser lod dem få, selvfølgelig). I løbet af natten var der kæmpe vindstød fra søen, som ruskede godt i teltet.

29. april 2015

Vi tog det helt med ro om morgenen, og fik tapas til morgenmad over bål i silende regn. Herefter pakkede vi sammen godt hen af formiddagen. Inden vi tog afsted gik vi en Bush Walk, hvor en lille fugl med en flot fjerpragt fulgte os i hele 20 min langs tracket. Den gjorde ikke noget andet end af følge efter os, utroligt tæt på endda.

Næste destination var Milford Sounds, en samling af fjorde som efter sigende skulle være noget så utrolig at se. Vi standsede i Te Anau for at spise frokost, men den blev godt nok utrolig kort, for der var vildt meget vind, som nærmest blæste al vores pålæg af. Der er kun en enkelt vej ind til Milford Sounds, som går fra Te Anau og 117 km til fjordene. Vejen går igennem det smukkeste landskab, skiftevis åbne sletter og bjergskråninger. Desuden er der også mange attraktioner at se langs vejen, blandt andet Mirrors Lakes, som er søer der spejler bjergtingerne, når der er vindstille. Der var også vindstille i bjergene, men dog regnede det en smule (no surprise there).

Pga. træthed kørte vi direkte til et Doc-site, selvom Milford Road er fyldt med andre smukke ting at se, såsom vandfald, søer, vandreruter, bjerge, sletter, osv. osv., så må de vente til i morgen. Den skulle nemlig igen stå på pandekager til aftensmad.

30. april 2015

Først og fremmest, tillykke til vores lille nevø, Pelle, som har fødselsdag i dag. Vi kunne desværre ikke sende den videohilsen, vi ellers havde lavet til dig, men vi glæder os stadig til at fejre dig når vi kommer hjem. J

Solen var oppe fra morgenstunden, men det var virkeligt koldt! Vi pakkede derfor hurtigt sammen for at køre de sidste 70 km til Milford Sounds. På vejen kørte vi igennem endnu smukkere landskab (se billederne og GoPro video!!). For at komme helt til fjordene, skal man igennem Homer Tunnel, en 1200 m lang tunnel som de gravede igennem et bjerg i 1954, for at få adgang til fjordene bagved.

Milford Sounds by er meget lille; der er tre (store) parkeringspladser, et toilet, et hotel, en cafe, en flyveplads og en havn. Det er alt. Så ikke ligefrem en by, men en kæmpe turist fælde, præcis som vi elsker det.😉 Christian og jeg tog med en af cruisene ud i fjorden, imens Asser blev tilbage på land, da han havde taget cruiset før. Endnu engang gudesmuk natur. Det beskrives faktisk bedst med en af mauri fortællingerne, som siger at en af deres guder gravede Milford Sounds ud og gjorde det til hans smukkeste kreation. Dødsgudinden så hans værk, og så at menneskene blev så betaget af landskabets skønhed at de glemte deres dødelighed. Derfor satte hun små sandfluer til verdenen, som bider så meget, så menneskene ikke ville kunne holde ud at være i Milford Sounds for længe ad gangen, og derved ville huske deres dødelighed igen. Det må man sige har lykkedes hende! Disse sandfluer er alle vegne på NZ og deres bid klør værre end myggestik og klør i næsten en måned efter!

Efter en noget dyr frokost, gik turen tilbage til Te Anau langs Milford Road. Her så vi The Chasm (flere vandfald) og gik en tur til Lake Mistletoe. Dagen endte med en smuk solnedgang med bål, pandekager og tørvejr à Det vil sige at vi havde haft en hel dag uden regn! Det er faktisk også ret imponerende, da det regner 200 dage ud af 365 i Milford Sounds, så der har vi været heldige. Hvis der er nogle derhjemme der ikke ved hvordan man skal underhole mænd, så er alt man skal gøre er at give dem en pind, nogle småsten og noget vand, så kan de lege baseball eller kaste sten i vandet i timevis!

1. maj 2015

Endnu en morgen med skyfri himmel, udover nogle få skyer der hang over bjergene på den anden side af Lake Te Anau. Vi fik havregrød over bål ude på stranden i det betagende landskab. Derefter kørte vi de sidste 20 km til Te Anau, hvor Christian og jeg tog et bad. Asser sad imens på en café og tjekkede mails, flybilletter, bank, osv. Her opdagede han at han åbenbart skulle have et transit visum til Australien, fordi han har en mellemlanding på mere end 8 timer (som Christian og jeg ikke har). Derfor blev der ringet rundt til australske ambassader for at høre om det nu var rigtigt. Ifølge hende vi snakkede med, skulle Asser sende en kopi af sit pas, sit NZ visum, en bank check på $32, samt en masse andre papirer til deres kontor i Auckland (på nord øen), for, måske, at kunne nå at få visumet inden vores afrejse (10 hverdages behandlings tid). Men det betød at det hele skulle sendes i dag.

Da Te Anau er en meget lille by, satte vi kursen mod Queenstown, hvor de med garanti både havde internet og printere til rådighed. I bilen på vejen blev alt udfyldt til visummet. I Queenstown fandt vi en internet café og fik ordnet det meste, men banken nægtede at lave en bank check, når ingen af os var kunder i banken. Lidt stresset og presset, bad Asser mig om at ringe til ambassaden igen. Her fik vi at vide at Asser bare skulle søge om et ETA visum (et normalt turist visum der gælder i 12 måneder og hvor han ville kunne komme ind og ud af Australien ubegrænset). Alt han skulle var at tage til et rejsebureau og bede dem om at søge det for ham. Som sagt, så gjort. Vupti, så var det ordnet og Asser glad igen. Resten af dagen gik med at hygge og nyde solskinnet.

2. maj 2015

I dag var der ingen af os der gad endnu en morgen med havregrød, så vi kørte til byen og købte noget brød og croissanter. Det satte vi os med i en pavillion midt i den botaniske have og lavede. Det var der godt nok mange der fandt mærkeligt, og vi er da også kommet med på et par billeder.

Resten af dagen blev nydt i solen, inklusiv en rengøring og et foto shoot af Asser’s bil. Den skal jo være lækker at se på når den skal på internettet for at skulle sælges igen.

På det Doc-site hvor vi lå, var der et ældre ægtepar som var camp managers (sørger for at folk betaler for at overnatte på Doc-sitet). De boede i en ombygget bus med en høne, brandeovn osv. Hønen havde de reddet fra at blive slagtet, på en af deres mange ture rundt i NZ. Ret spændende at høre dem fortælle om alle deres oplevelser.

3. maj 2015

Før vi kørte tilbage til Queenstown, fik jeg overtalt drengene til at dyrke lidt yoga, hvorefter tog vi en lækker (isnende kold) morgendukkert i Lake Wakatipu. Inde i byen satte vi bilen til salg på nettet og så gik tuen op i bjergene mod Mt Cook, vores næste destination. Vi sov ved ruinerne af Lindis Pass Hotel, et hotel der blev efterladt i 1930’erne til forfald, da guldfeberen havde lagt sig i området.

4. maj 2015

På vej ud af Lindis Pass, så vi et æbletræ og så gik der voldsom meget æblerov i de to andre! Vi fik en hel indkøbspose fyldt med æbler, nok til mange gange æblegrød, både til pandekager og til morgengrøden. Mod Mt Cook, tænkte vi at samtlige bjerge da måtte være Mt Cook, men vi var ikke i tvivl (dog med lidt hjælp fra Lonely Planet) da vi kom tættere på.

Ved Lake Pukaki stoppede vi på en rasteplads med udsigt direkte til bjerget, for at spise frokost. Samtidig med os, holdte en bus fyldt med japanske turister også ind på pladsen. De fandt dog os og vores frokosttilberedning mere interessante end udsigten. Så der blev taget tusindevis af billeder af os der varmede pitabrød over gas eller når vi skar spegepølse og ost ud. Én af dem tog endda fat i vores stegepande og prøvede at vende pitabrødene, imens de andre knipsede med deres Nikon kameraer. Var VIRKELIGT en mærkelig oplevelse. De kørte videre og vi kunne nyde vores frokost i fred.

Mt Cook ligger i en stor national park, hvor 22 af de 27 NZ bjerge over 3000 m ligger og Mt Cook er det højeste af disse. Vejret var dejligt, så Christian og jeg fik en kort tur rundt i landskabet. Vi var faktisk utroligt heldige, da det er meget sjældent at der er så skyfrit at man kan se toppen af Mt Cook uden skyer eller tåge.

Efter aftensmaden (bestående igen af pandekager) tog vi ind for at spille pool i den lokale bar. Var dejligt med noget afveksling i vores aftener, som ellers består af os der er for trætte til noget, og så går i seng.

5. maj 2015

Andendagen på Mt Cook, startede med sol og lidt blæst. Så vi besluttede for at gå til Hooker Valley og glacier. Med to uddannede friluftsvejledere holdte vi os mest fra den traditionelle sti (som næsten var asfalteret) og gik af lidt mere udfordrende stier. Det viste sig dog at være en lidt dum idé med sådan en klodset og uheldig person som mig. Jeg endte selvfølgelig med at falde og forstue min ankel. Typisk! De fik mig dog tilbage til lejren, hvor regnen og blæsten så småt begyndte at tage til i styrke.

Vi tilbragte eftermiddagen med at læse og lade vore ting op inde i byen, og endte også med at spise en lækker aftensmad derinde. Imens fortsatte regnen med at sile ned. Da vi så kom tilbage til vores telt, viste det sig at vi havde placeret det midt i den eneste fordybning i miles omkreds. Det betød selv sagt at hele teltet var oversvømmet (også inde i kabinen!). Vi fik hurtigt stuvet vores ting (som heldigvis ikke var blevet særligt våde) og os selv ind i bilen. Tre fuldvoksne mennesker, samt al bagage inde i en stationcar er ikke at tilråde. Var fuldstændigt umuligt at falde i søvn, i hvert fald for Christian og jeg. Asser sov dog helt fint. Kl 3 om natten opgav jeg, og Christian og jeg smuttede over i campingpladsens køkken med vores sovegrej og sov på deres spiseborde. Imens blev Asser i bilen, hvor blæsten og regnen ruskede i ham, i bilen og i vores telt udenfor.

6. maj 2015

Her til morgen fortsatte regnen med at stå ned og vinden havde ikke lagt sig den mindste smule. Det er nærmest som om at der er gået hul på himle og det bare ikke vil stoppe. Drengene besluttede sig for at de ville hoppe i badetøjet (Asser hoppede i min badedragt, da hans badetøj var ude i regnen) og gå ud og hente vores telt og alt det andet der var derude. Godt kolde og våde, fik vi pakket bilen og kørte væk fra regnvejret og Mt Cook.

Vi besluttede os for at stoppe i den næste by, ved Lake Tekapo, og booke os ind på et hostel for at få vores ting og os selv tørre. Vi fik heldigvis et værelse for os selv, hvor alt det våde blev hængt op i værelset og radiatorerne sat på fuld drøn, så det kunne tørre. Vi fik skabt os vores egen lille sauna.😉 Her tilbragte vi resten af dagen, med endnu flere pandekager (virkeligt virkeligt mange!), film og snacks. Var virkeligt tiltrængt.

7. maj 2015

Veludhvilede og tørre kørte vi nu langs Inland Scenic Route mod Kaikoura. Vi kørte det meste af dagen og endte omkring White Rock hvor i overnattede. Her fik vi spillet frisbee og læst en del.

8. maj 2015

I dag var vi sent ude af fjerene, og fik da også slappet lidt af fra morgenstunden. Jeg tror først at vi kom afsted fra pladsen kl. 12 eller noget deromkring. Ellers plejer vi senest at være afsted før kl. 10 med alt pakket og morgenmaden spist. Vi har jo heller ikke ligefrem travlt.😉 Det var endda så dejligt varmt, at vi alle hoppede i shortsene. Vi kom til Kaikoura, hvor vi prøvede at få lidt internet på en café, hvilket overhoved ikke lykkedes. Til aften endte vi på en irsk bar, hvor der blev spillet skat og drukket Guinness. Til slut ville Asser og Christian have en Irish Coffee hver, som de bestilte hos bartenderen. Det vi fik var kold kaffe med flødeskum og whisky, ikke den klassiske med varm kaffe, brun farin, whisky, toppet med flødeskum. De blev sendt retur, og det der kom tilbage var bare en smule varmere end tidligere. Tænk at de på en irsk bar ikke kan lave en irish coffee. Bartendere havde endda været nødt til at gå ind til sin køkkenchef for at spørge hvordan man gjorde. Vi var mildest talt en smule skuffede.

Vi kørte derefter mod et Doc-site i nærheden. Normalt plejer vi at tage til Doc-sitene tidligt, og sætte teltet op og eventuelt ind til byen eller til attraktionen, så det hele er ordnet inden det bliver mørkt. Men i dag havde vi jo tilbragt hele dagen inden i byen, og skulle nu finde campingpladsen i mørket. Vi satte GPS’en på vejen hvor pladsen skulle ligge, og fulgte ellers den. Men vi endte med at køre til vejens ende, uden at være stødt på en campingplads, eller noget der bare lignede. Her havde vi kørt mere end 30 km i mørke. Da det var mig der kørte (de to andre havde jo drukket), og jeg var godt træt endte vi med at sove på en lille rabat i vejkanten af en meget snoet bjergside, en smule nervøse for at blive overset af en bilist der kom i løbet af natten.

9. maj 2015

I dag vågnede vi op, uden at teltet var væltet og vi var blevet kørt ind i.😉 Vi pakkede hurtigt sammen og var allerede afsted inden kl. var halv 9. Vi spiste morgenmad (sammen med mågerne) på stranden og kørte derefter direkte til det rigtige Doc-site, som GPS’en åbenbart havde misset. Her fik vi sat teltet op og smidt det meste af vores ting derinde, hvorefter vi kørte tilbage til Kaikoura. Her fandt vi en kajakudlejning, hvor vi lejede en enkeltmands kajak og en to-personers kajak. Vi sejlede ud omkring Kaikoura’s peninsula (en pynt), hvor vi så sæler i hobetal. Én af dem kom Asser så tæt på at han næsten kunne røre den med sin pagaj, og det var endda en lille sælunge. Endnu et dyr, man har lyst til at pakke ned i sin taske og tage med hjem. Ude på vandet, kom der flere fugletræk der fløj i en lige linje lige over vandoverfladen. Og når vi så sad i vores kajakker, lavede linjen bare en lille bue over os, og fløj lige over hovederne på os i stedet. Var ret vildt.

På halvvejen sejlede vi ind til land, for at tage en øl. Her gik jeg over til en sælkoloni, hvor der stod på et skilt at man ikke måtte kæle eller flytte (ja, der stod flytte) på sælerne. Hvem Søren vil dog flytte på en levende sæl? Åbenbart må det havde været sket, siden de har skrevet det på et skilt. Stakkels sæler.

Vi sejlede tilbage i solnedgangen, hvor Asser vente rundt flere gange for at afprøve flere teknikker i at komme op igen. Var ret vildt at se bagefter på GoPro’et, som Christian selvfølgelig havde sat på hans kajak. Vi fik afleveret kajakkerne lige ved mørkets frembrud, hvorefter vi tog ind for at spise lækker pizza i byen. Vi var alle godt trætte og sultne, så der blev bestilt nok med mad. Tjeneren spurgte om vi virkeligt ville kunne spise alt det, hvilket vi var sikre på, men det kunne vi selvfølgelig ikke. Derefter direkte tilbage på hoved i soveposerne!

10. maj 2015

Dagen i dag, hvor jeg faktisk skriver alt det her ind på computeren. Vi spiste morgenmad ved en lille flod, hvor der (igen igen) blev kastet med sten. Også ned i vandet, så de sprøjtede vand efter mig. Da vi gerne vil være i Christchurch fra d. 13., for at have tid til at sælge bilen, skulle vi jo ikke særligt langt væk fra Christchurch i løbet af de næste par dage. Efter en del overvejelse, endte den næste destination derfor med at være mere inde i landet, til Hanmer Springs, en by der er kendt for sine varme kilder.

På vejen ud af byen, holdte vi ind i en outdoor butikker (og vi har været i tusinde allerede), hvor hver af drengene købte en slangebøsse. Så nu er deres underholdning med sten blevet det mere avanceret.😉 Denne ville de prøve hver gang vi holdte stille.😉

Vi er nu lige udenfor Hanmer Springs på en Holiday Park, med køkken og masser af sten til at skyde med og kaste med. Det var i hvert fald hvad de to andre brugte det meste af eftermiddagen på, imens jeg så skrev alt dette ned. Efter et dejligt bad (hvor Christian endte med at smide nummer to shampoo af Asser’s væk), så stod den igen på pandekage lavning og lidt mere skrivning for mit vedkommende. Jeg har fået besked på at jeg skal skrive at vores aftensmad i dag har været suppe (altså en enkelt, på brev, hver) og pandekagerne er til dessert. Når vores bjerg af pandekager (jeg er sikker på at det bliver det største vi har lavet endnu) er færdige, så skal vi sætte en film på og spise lidt pandekager (eller mange hvis man hedder Christian og Asser).😉

Men det er alt vi har lavet, til dags dato.

11. maj 2015

I går aftes blev det til hele 28 pandekager! Heldigvis blev ikke alle spist, hele 9 var tilbage. Det var jeg dog utroligt overrasket over, da de to kan fortære sådan en stak pandekager på ingen tid. Men de blev spist til morgenmaden.

Vi tog ind til Hanmer Springs, for at se om der skete noget i byen. Det viste sig at der åbenbart kun sker en enkelt ting i Hanmer Springs, og det er deres eneste spa bad, hvor der er varmekilder. Eller ikke sådan nogle varmekilder vi tænker på, sådanne som de har på Island. Nej, det var bare varmt vand de har pumpet op fra undergrunden og sat i menneske-lavede pools. Så desværre ikke så spændende som vi havde håbet fra morgenen, da vi betalte for en ekstra dag på vores overnatningssted. I stedet brugte vi formiddagen på et slag minigolf, hvor Asser vandt, og Christian tabte stort.😉

Derefter havde vi set alt i byen, og da det virkede som om ingen caféer havde åbne (på trods af at det var mandag middag), så tog vi tilbage til vores telt og læste, pakkede tøj sammen efter vask og kede os en hel del. Men sådanne dage skal man jo også have.

I morgen går turen tilbage til Christchurch hvor vi skal sælge bilen og tilbringe de sidste par dage.

 
Skriv en kommentar

Posted by på maj 12, 2015 in New Zealand

 

Turen går til New Zealand for tre

For dem der endnu ikke ved det, så bliver to til tre her til november, da Christian og jeg venter en lille én. Så al forberedelsen til denne tur har stort set været ikke eksisterende, da tankerne har været andre steder. Men i det store hele, så har planen været at tage ned for at besøge Asser, Christians klassekammerat fra PP, og ellers rejse rundt i tre uger. Graviditeten ændrede ikke særligt meget, udover at vi fik planlagt mindre hjemmefra. Men nok om det, skal vi ikke tage på tur?🙂

21. – 22. april 2015

Så er det afgang til NZ! Når man tager afsted efter middag, så ender man åbenbart med at snakke med hele familien (på begge sider) for at blive ønsket god tur. Det var rigtigt dejligt at få så mange hilsner med på vejen.🙂 Ellers lå den 29 timers lange flyvetur foran os, fra København til Dubai, videre til Melbourne og så til Christchurch i New Zealand. På trods af den helt vildt lange tur, så havde vi da også lidt sjov på vejen. I Dubais lufthavn ledte vi efter et toilet, og så ser Christian et skilt hvor der er en mand på, samt noget i baggrunden, altså hvad der kunne ligne et typisk toilet skilt for mænd. Hvad det så viser sig, er at han er på vej ind i det mandelige bederum for at gå på toilettet. Som han selv sagde, ”så synes han altså at de da havde nogle pæne toiletskilte”. På vej til Melbourne, der slog graviditetskvalmen samt turbulensen ned i mig, som så gjorde at jeg løb ud på toilettet og fik maden op igen, men turbulens gør det svært at ramme plet. Så der var lidt rengøring bagefter. Christian synes selvfølgelig at det var hylende morsomt, og det er ham der har tvunget mig til at skrive det.

23. april 2015

Vi lander i Christchurch airport kl. 5 om morgenen New Zealandsk tid. Da NZ jo er en meget isoleret ø, så bliver vi spurgt om vi har noget jord, træ eller lignende i vores baggage, da dette ikke må medbringes ind i landet pga. den skrøbelige natur. Vi har jo både telt og vandrestøvler med, så det siger vi selvfølgelig. En sød toldkvinde går så med vores støvler og teltet og først efter 30 min (og meget bekymring om vi overhoved får tingene tilbage), kommer hun tilbage med helt rene støvler og telt. Tro mig, vi havde det begge utroligt dårligt over at havde ladet hende rengøre vores ting så grundigt. Hun bad dog os om at gøre det hjemmefra til næste gang, som vi selvfølgelig lovede!

Asser hentede os i sin bil, som han havde sovet i i et par timer på lufthavnens parkeringsplads, den stakkel. I Christchurch by, ledte vi efter et morgenmadssted der faktisk havde åbent på disse tidlige timer af morgenen. Det viste sig at være helt umuligt, så vi gik rundt til kl. 7.30 og fik så en velfortjent morgenmad. Vi var alle tre godt trætte, os pga. turen, og Asser pga. han havde kørt det meste af natten til Christchurch for at hente os.

Vi snakkede om vores planer og forventninger til vores fælles tur, og besluttede os for at tage det meget roligt og en enkelt dag/destination af gangen. Til at starte med går turen mod Dunedin, som vi kørte mod og endte i Geraldine i en Holiday Park kaldet Grumpie’s (gnavnes). I løbet af turen til Grumpie’s, havde vi ingen GPS i bilen, og kørte derfor efter skiltene mod Dunedin. Men det var noget mærkeligt noget, for Dunedin ligger syd for Christchurch, hvorimod det kompas, som Asser har kørt efter mange gange, blev ved med at pege mod nord. Hvordan kunne dette dog være? Viste sig så, at disse trætte hoveder, ikke havde tænkt over at motoren bliver magnetisk når den køre, og derfor altid vil få et kompas til at vise nord, når man sidder bag rettet.😉

I Grumpie’s slog vi teltet op, hvilket tog laaaang tid, da ingen af os (på trods af at det er Asser’s telt og at både ham og Christian har slået det op flere gange på PP) kunne finde ud af hvilke stænger der skulle være hvor. Selvom at alle var trætte (jeg tog mig en lur) så blev der både spillet tennis og drengene tog på pære rov i nabolaget. Desværre brændte vores pæregrød på, så der blev ingen lækker grød til os. Efter aftensmad spillede vi kort til kl. 21, hvor vi alle tre var meget stolte over at havde holdt ud så længe.

24. april 2015

I dag var Christian bag rettet, som jo som i England sidder i højre side og man køre i venstre side. Asser siger til Christian at han skal huske at blinke når vi skal dreje, men flækker af grin, da Christian slår vinduesviskerne til i stedet for blinklyset. Disse er jo også byttet rundt på i bilen.😉

Vi kører i mod Dunedin, og spiser frokost i St Andrews på en lille rasteplads, som mest af alt ligner en rasteplads tæt på vandet ved Vesterhavet i det grå danske efterår. Vi beslutter os for at gå ned ad en stejl skråning til vandet for at vaske op. Her er det slet ikke som Vesterhavet! Stranden går så langt øjet rækker i begge retninger, og bølgerne er store og slår ind mod en øde lækker strand. Asser hopper i underbukserne ud i de store bølger for at vaske vores ting op. Her blev han godt spulet af bølgerne, især da en kæmpe bølge næsten får skyllet alt væk. Heldigvis går Christian reddet Asser’s tøj, dog ikke hans sko, som når at blive ret så våde.

Overnatningen i nat var på et såkaldt DOC site. Dette er små camping stedet, hvor man kan campe for næsten ingen penge. Man lægger bare nogle kontanter i en kuvert efter hvor luksuøst (om der er adgang til toilet, vand, bålsted, popularitet, bad, osv.), og så slår man sit telt op. Da Asser jo er jæger, ser han hurtigt at der er kaniner i området, så der skal da sættes en snare op. Den vælger de så at sætte op midt i bjørnelorte.😉 Desværre (HOST-eller-ej-HOST) var der ingen fangst dagen efter.

25. april 2015

Vi spiste vores morgenmad nede ved en smuk flod, hvor solen stille og roligt sneg sig ind i dalen hvor vi sad. Det er også to rigtige mandfolk jeg har med mig, da de begge tog en morgendukkert i det iskolde vand.😉 Var den første dag hvor der faktisk var sol. Mmh.

Hjemmefra var der blevet kigget en smule på nettet, og jeg havde set at der var nogle store sten i nær byen Moeraki, der skulle være værd at se. Ved et tilfælde kører vi direkte igennem byen og opdager at der er et skilt mod Moeraki Boulders. Disse sten ligner en babys store marmor kugler. Udover kuglerne, så var der også helt vildt mange asiatere, med deres klassiske Nikon kameraer og peace tegn. Men vi fik da også et klassisk billede af os alle tre oven på en af stenen.🙂

Dunedin ligger midt i en bygt, med bjerge hele vejen rundt i de smukkeste efterårsfarver. Fra Christchurch havde det for det meste været landbrug og marker der havde domineret landskabet, men tæt på Dunedin blev der mere højde på markerne og længere mellem landbruget og meget mere køer og får (der er 40 millioner får i NZ og kun 4 millioner mennesker, hvor kun 1 million bor på sydøen, hvor vi er).

Sharmila havde forslået at vi skulle se Cadbury Chocolate Factory i Dunedin. Hun er jo den største slikmund, og Cadbury er en NZsk chokolade, ligesom Toms, og er den dominerende på markedet både i Australien og NZ. Dog synes vi det var lige lidt for dyrt at komme ind i selve fabrikken, så vi endte med at tage en kage og en kaffe/chokolade i deres café. Hvilket indeholdte alt alt for meget chokolade. Puha.

I Dunedin overnattede vi igen hos en Holiday park (minder mest af alt som en normal dansk campingplads, og slet ikke som de primitive DOC sites). Her var den smukkeste solnedgang over byen. Drengene tog sig endnu en svømmetur, denne gang i havet, og de lavede også æblegrød til vores morgenmad, nu hvor vores pæregrød ikke blev til noget for et par dage siden.

 

Jeg ved at vi er meget længere henne i vores tur nu, men har simpelthen ikke haft tid til at skrive tingene ind på computer, men har skrevet det hele i hånden. Jeg håber at jeg kan opdatere jer snarest igen omkring vores videre eventyr. Billeder er at finde på Christians facebook profil. Lige nu er vi på vej mod Hanmer Springs og har kun 5 dage tilbage i dette skønne land.

Mange kram herfra.

 
1 kommentar

Posted by på maj 10, 2015 in New Zealand

 

Først eksamen, så Washington DC!

Så nu burde det være sidste gang jeg skriver på denne blog. I hvert fald for denne omgang (Christian og mor, jeg ved at jeg har sagt at jeg ikke vil tage afsted igen, men man ved jo aldrig.😉 Og så kan denne blog måske komme i brug igen).

Sidst var jeg stadig i gang med den anden sidste uge af uni. Søndagen og mandagen (4-5. august) blev brugt på at skrive på min sidste aflevering. Afleveringen gik ud på at jeg skulle skrive et 4 sider beskrivelse af et fiktivt projekt, som jeg søgte penge til. Jeg var kommet på et projekt hvor jeg skulle prøve at udsætte kræft celler for immunsystemet (dette er den meget korte og forståelige forklaring.😉 ) Men den blev der skrevet en hel del på.

Randi, Line, Jane, drengene og en masse andre hjemmefra færdiggjorde deres eksamen, og derved deres ene fag, mandag aften. Jeg mødtes med dem efter deres eksamen, og vi gik mod Grafton Street bar for at fejre det med en øl. Stort set alle var samlet! Det var egentligt lidt fascinerende, når man tænker på hvor mange vi er. Jeg fik sagt farvel til alle, men denne gang er det jo heldigvis ikke “for good”. Vi ses jo alle sammen på et eller andet tidspunkt igen hjemme i Danmark.🙂 Meen, alligevel var det en ret mærkelig, da nogle af os ikke har flere timer med hinanden længere.

Tirsdag skulle Randi og jeg tidlig i skole (ikke fordi vi havde den store lyst). Vi spiste morgenmad sammen alle tre, da Line skulle afsted mod Washington state for at se det sted hvor hun selv havde studeret sidst hun var her. Randi og jeg tog til time, jeg var nok ikke helt opmærksom i løbet af den time, da kære Randi vækkede mig en enkelt gang med sin albue.😉 Til frokost mødtes vi med Line, som var pakket og klar til at skulle til lufthavnen. Vi spiste på en ret stor, men utrolig hyggelig mexikansk restaurant, hvorefter Line blev fulgt ned til Harvard Square for at vinke farvel til hende. Var mærkeligt at sige farvel (på trods af at det kun var for nogle få dage) og at gå kun Randi og jeg tilbage til lejligheden. Da vi kom hjem stod den på flere lektier (utroligt kedeligt) og aftensmad første gang uden Line.

Dagen efter lavede jeg endnu mere på min opgave, hvorefter jeg lod Randi være hjemme, da jeg skulle til timer. Det var min sidste time i det fag, hvor vi snakkede om nogle utrolig interessante emner inden for system biologi. Vi endte med at få taget et fællesbillede uden for Severs Hall.🙂 Derefter stod den på en kedelig aften med endnu mere opgaveskrivning for både mig og Randi.

Torsdag (d. 8. august) var sidste timer på Harvard University! Jubii! Så stod den på “sommerferie”, eller nej, gjorde den ikke. Vi skulle jo lige have skrevet vores respektive opgaver færdige før vi kunne kalde noget for ferie. Øv. Hen på eftermiddagen læste Randi min igennem, imens jeg læste hendes igennem. Vi afleverede lige før aftensmad! DONE!!!! Og så stod den på movie night med popcorn.🙂 Dejligt afslappende!

Dagen efter kunne vi sove længe, så ingen af os havde sat vores vækkeur. Men gæt hvad vi blev vækket af? Brandalarmen for femte gang denne uge! (De tjekker brandalarmerne i bygningen, så den skal køre hver 40. minut fra 9-15 hver dag. Er det dog ikke dejligt?) Nå, men vi kom da i tøjet og skulle bare ud af bygningen! Vi tog til Cambridge omkring Harvard og skulle ellers ind i alle de små søde butikker vi ikke havde været i endnu. Desværre stod det ned i stænger, så da vi endelig kom hjem var jeg gennemblødt. Hvilket må være et tegn på at jeg skal have mig en ny regnjakke! Vi brugte aftenen på at spille kort og ellers bare slappe helt af. Godt og velfortjent.😉

Man skal åbenbart massagere popkornene inden de skal poppes, ikke sandt Randi? ;)

Man skal åbenbart massagere popkornene inden de skal poppes, ikke sandt Randi?😉

Sliktårn! Jubii!

Sliktårn! Jubii!

Lørdag (10. august) tog Randi og jeg til Boston by.🙂 Vi havde jo en hel masse ting vi stadig skulle i se Boston centrum. Efter at havde gået meget kort, endte vi inde i en butik, hvor jeg købte en skjorte og derefter ind i den næste hvor både Randi og jeg købte et par sko (ens endda). Så jeg endte næsten med at have et helt andet sæt tøj på end da jeg gik ud af døren om morgenen.😉 Vi gik ind på Public Library, og når amerikanerne gerne vil lave noget stortslående, så gør de det også! Var godt nok en flot bygning. Både inde og ude. Men sådan er de jo.😉

Boston Common Garden

Boston Common Garden

Boston by

Boston by

Så går vi på opdagelse

Så går vi på opdagelse

Randi og mine nye sko. :D Så fineRandi og mine nye sko.😀 Så fine

Public library

Public library

Hvis vi danskere kunne lave lige så flotte biblioteker, så kunne det være at flere ville komme på biblioteket!

Hvis vi danskere kunne lave lige så flotte biblioteker, så kunne det være at flere ville komme på biblioteket!

En ad de mange ting jeg godt kan lide ved Boston, der er en hel speciel blanding af nyt og gammelt i byen!

En ad de mange ting jeg godt kan lide ved Boston, der er en hel speciel blanding af nyt og gammelt i byen!

Randi har siden Duck Tour snakket omkring Max Brenner og deres chokolader. Så der skulle vi da også ind.😉 Mmh, chokolade! Var virkeligt godt!😀 Og dagen skulle da også lige sluttes af med at tage på det “berømte” Mike’s Pastry, hvor vi hver fik en cupcake hver.😉 Ikke et øje tørt. Haha

På Max Brenner

På Max Brenner

Se lige hvor glad hun er! ;)

Se lige hvor glad hun er!😉

Avanceret the

Avanceret the-lavning

Elsker temaet med Science der er indenover. ;)

Elsker temaet med Science der er indenover.😉

Sidst, men ikke mindst, cupcakes fra Mike's pastry! Mums!

Sidst, men ikke mindst, cupcakes fra Mike’s pastry! Mums!

Så stod den på rengøring søndag! Der blev vasket op, vasket tøj, tørret støv af, støvsuget og meget meget mere. Lejligheden blev simpelthen skinnende ren! (Meget mere skinnende end da vi ankom). Der blev også pakket en del. Og det var sådan set vores søndag.😉

Mandag (d. 12) stod igen i rejsens tegn. Randi og jeg tog mod Logan Airport i Boston endnu engang, denne gang mod Washington DC.😀 Vi skulle mødes med Jane og hendes veninde Meredith senere på dagen, men de var en smule forsinket, så Randi og jeg endte med at tage ind på Capitol (Amerikas regerings bygning) og få en guidet tur. Var ret imponerende. USA er utroligt glad for deres nationalitet. De viste en film, hvor de skulle beskrive hvordan deres regering er opbygget. Man skulle tro at det var ret nemt og hurtigt, og kunne beskrives med et til to ord. F.eks. med ordet demokrati. Men nej, ord på ord skulle beskrive det hele. Utroligt patriotisk. Næsten for meget endda.

Navy monument

Navy monument

Navy memorial

Navy memorial

Capitol building. Næsten som jeg havde forestillet mig det Hvide hus

Capitol building. Næsten som jeg havde forestillet mig det Hvide hus

Klassisk hoppebillede med mig

Klassisk hoppebillede med mig

Klassisk hoppe billede med Randi

Klassisk hoppe billede med Randi

Inden i Capitol. Man har jo kun det sjov man selv laver

Inden i Capitol. Man har jo kun det sjov man selv laver

Kuplens loft. Utroligt imponerende. Alt er håndmalet og fortæller om den amerikanske historie.

Kuplens loft. Utroligt imponerende. Alt er håndmalet og fortæller om den amerikanske historie.

Randi tager lidt flere billeder. ;)

Randi tager lidt flere billeder.😉

Lincoln.

Abraham Lincoln. Hver stat skulle vælge to personer som de ville have statuer af inde i Capitol, som repræsentere deres specifikke stat. Abraham Lincoln er en af de få der ikke er tildelt en stat, men er derimod en fast del af Capitol.

Jeg kan bare virkeligt godt lide dette billede.

Jeg kan bare virkeligt godt lide dette billede.

Efter Capitol mødes vi med Jane og Meredith. De havde allerede været i Natural History Museum, så den tog Randi og jeg selv.🙂 De havde alt og bare ALT! Endda en special udstilling omkring Genomet!😀 Mega sejt!

Natural History Museeum! Jubii og de har endda en speciel udstilling omkring Genomet! :D

Natural History Museeum! Jubii og de har endda en speciel udstilling omkring Genomet!😀

Indgangshallen med en kæmpe elefant. Vi havde jo kun et par enkelte timer, så Randi og jeg valgte efter vores interesser; Hall of Paleobiology (altså dinosaurer), Osteology: Hall of Bones, Written in Bone: Forensic Files of the 17th-Century Chesapeake, Genome: Unlocking Life's Code, The Hope Diamond og 2012 Nature's Best Photography. Og vi så ikke engang halvdelen. ;)

Indgangshallen med en kæmpe elefant. Vi havde jo kun et par enkelte timer, så Randi og jeg valgte efter vores interesser; Hall of Paleobiology (altså dinosaurer), The David H. Koch Hall of Human Origins, Written in Bone: Forensic Files of the 17th-Century Chesapeake, Genome: Unlocking Life’s Code, The Hope Diamond og 2012 Nature’s Best Photography. Og vi så ikke engang halvdelen.😉

Først dinosaurerne! :D Kæmpe store!

Først dinosaurerne!😀 Kæmpe store!

En stor tidssøjle hvor man kan se udviklingen. Ret sejt. Læg mærke til at kun har eksisteret i den aller øverste linje. Noget at tænke over.

En stor tidssøjle hvor man kan se udviklingen. Ret sejt. Læg mærke til at kun har eksisteret i den aller øverste linje. Noget at tænke over.

Endnu en stor dinosaurer.

Endnu en stor dinosaurer.

Verdens sejeste dyr, bjørnedyret! Hvis I ikke kender det, så kan det overleve ekstreme omgivelser; ekstreme temperaturer (både plus og minus), samt ekstremt tryk! Så sejt! :D

Verdens sejeste dyr, bjørnedyret! Hvis I ikke kender det, så kan det overleve ekstreme omgivelser; ekstreme temperaturer (både plus og minus), samt ekstremt tryk! Så sejt!😀

Derefter på vej ind i Human Origin udstillingen. Her gennemgik de hvordan man har opdaget skelletter fra forhistoriske dyr der er i led mellem mennesker og aber. Var ret sjovt, da man åbenbart skal argumentere for hvorfor evolution findes i USA. Meget mærkeligt.

Derefter på vej ind i Human Origin udstillingen. Her gennemgik de hvordan man har opdaget skelletter fra forhistoriske dyr der er i led mellem mennesker og aber. Var ret sjovt, da man åbenbart skal argumentere for hvorfor evolution findes i USA. Meget mærkeligt.

Lucy, det dyr der er "the missing link" imellem mennesker og aber.

Lucy, det dyr der er “the missing link” imellem mennesker og aber.

Et billede af hvor mange mennesker der er på jorden. Læg mærke til tallet øverst.  7.081.902.316 mennesker på jorden

Et billede af hvor mange mennesker der er på jorden. Læg mærke til tallet øverst.
7.081.902.316 mennesker på jorden

Sekundet efter (og jeg mener altså sekundet efter) var der 7.081.902.326. Altså på et enkelt sekund steg verdens populationen med 10 personer. Giver information til eftertanke, gør det ikke?

Sekundet efter (og jeg mener altså sekundet efter) var der 7.081.902.326. Altså på et enkelt sekund steg verdens populationen med 10 personer. Giver information til eftertanke, gør det ikke?

Kunne ikke lade være. ;)

Kunne ikke lade være.😉

Så stod den på genomet! :D Her skulle jeg finde den tilsvarende streng på DNAet. :)

Så stod den på genomet!😀 Her skulle jeg finde den tilsvarende streng på DNAet.🙂 Randi og jeg brugte ret lang tid herinde. Vi kunne jo slet ikke få nok af videnskaben.😀

Så lang er et stykke DNA.

Så lang er et stykke DNA.

Bare lidt cool illustration.

Bare lidt cool illustration.

Hope diamanten.

Hope diamanten.

Vi endte med at spise middag med Jane og Meredith og nogle af deres venner på en rigtig lækker restaurant.🙂

Anden dag (d. 13) i Washington tog vi mod Arlington Cemetery, en kæmpe kirkegård dedikeret til soldater fra alle korpse samt nogle enkelte kendte mennesker, bl.a. J.F. Kennedy. Det var en virkelig rørende oplevelse, ikke nok med at der var så mange gravstene, men hele den måde de ærede deres faldende var utroligt flot.

På vej til Arlington

På vej til Arlington

På vej til Arlington

På vej til Arlington

Række efter række af gravstene.

Række efter række af gravstene.

Der var utroligt smukt, med mange flotte træer der smukt harmonerede med stedet og dens historier.

Der var utroligt smukt, med mange flotte træer der smukt harmonerede med stedet og dens historier.

Kære til de afdøde lægger sten på gravene for at vise respekt og kærlighed. Utroligt bevægende

Kære til de afdøde lægger sten på gravene for at vise respekt og kærlighed. Utroligt bevægende

Søstre sammen.

Søstre sammen.

JFKs gravsted. Det var utroligt besøgt.

JFKs gravsted. Det var utroligt besøgt.

Udsigt over Arlington

Udsigt over Arlington

De ukendtes grav. Her går der en soldat rundt hver eneste dag, 24 timer i døgnet af respekt for de faldne.

De ukendtes grav. Her går der en soldat rundt hver eneste dag, 24 timer i døgnet af respekt for de faldne.

Ved de Ukendtes grav

Ved de Ukendtes grav

Hver halve time var der en anden soldat der afløste den første. Dette var noget af en opvisning, og var godt nok imponeret over den indlæring der var lagt bag traditionen. De var tre mænd der gik i takt og med nøjagtigt målt skridt afstand og det hele.

Hver halve time var der en anden soldat der afløste den første. Dette var noget af en opvisning, og var godt nok imponeret over den indlæring der var lagt bag traditionen. De var tre mænd der gik i takt og med nøjagtigt målt skridt afstand og det hele.

Gravene strakte sig næsten i det uendelige.

Gravene strakte sig næsten i det uendelige.

Efter at havde været på Arlington tog vi et smut forbi Pentagon, hvor der også er en memorial (mindesmærke) for 9/11, hvor et fly styrtede ned i Pentagon. Det var en utrolig flot memorial. Den flotteste af dem alle efter min mening. Det var en lille park med en masse bænke, en bænk for hver person der omkom. Alle de bænke der vendte med “fronten” mod Pentagon, var dem som omkom inde i Pentagon, og alle dem der vendte væk fra Pentagon var dem der omkom i flyet. Bænkene havde hver persons navn indgraveret i fronten, og de var organiseret efter fødselsår for hver af de omkommene. Det var utroligt flot!

Pentagon i baggrunden. Var det bedste billede vi fik, da man åbenbart ikke må tage billeder tættere på.

Pentagon i baggrunden. Var det bedste billede vi fik, da man åbenbart ikke må tage billeder tættere på.

Pentagon memorial

Pentagon memorial

Den flotteste memorial jeg så på hele turen. Der var betydninger bag alle tingene derover.

Den flotteste memorial jeg så på hele turen. Der var betydninger bag alle tingene derover.

Den næst yngste person der omkom i ulykken. 1990.

Den næst yngste person der omkom i ulykken. 1990.

Da vi kom tilbage til centrum af Washington tog vi på American History Museum, hvor vi så lidt af hvert.😉 Bl.a. så vi det første amerikanske flag. Ret stort, men vi måtte desværre ikke tage billeder af den, da den var meget lysfølsom. Vi var også inde i en udstilling omkring Amerika i krig. Den hed selvfølgelig “The Price of Freedom”. Amerikanerne tænker jo ikke særligt højt om sin fortid.😉 Det var lidt af hvert, men som man ofte siger så er krigshistorie skrevet af vinderne, og det må man sige at den er for den amerikanske historie. I udstillingen (hvilket var utroligt stor, især når man tænker på hvor kort tid USA har eksisteret, så har de godt nok været med i en hel del krige!) var der en masse omkring 2. verdenskrig. Her var der lidt af hvert, en masse plakater med “Together we stand stronger” og så var der også en lille video der viste hvilke Disney tegneserier der blev vist dengang. De var da uskyldige, søde og totalt hjernevaskende! Søg “disney propaganda ww2” på youtube, og så ser i De syv små dværge, Anders And, Pluto og mange mange flere klassiske Disney figurer fortælle børn hvordan de skal opfatte tyskerne samt at de skal betale deres skatter, ellers ender det med at gavne tyskerne. Der kan man tale om propaganda! Jeg er stadig rystet over det! Vi endte dagen med at gå rundt i Washington og så det teater hvor Lincoln blev skudt.

Det amerikanske flag. Eller noget der ligner i hvert fald. ;)

Det amerikanske flag. Eller noget der ligner i hvert fald.😉

Diensy probaganda!

Disney propaganda! Chokerende

Præsident rækken.

Præsident rækken.

Ford Theater hvor Lincoln blev skudt

Ford Theater hvor Lincoln blev skudt. Ikke det mest besøgte sted, vi var næsten alene der. Teateret fungere stadig som teater.

På vej hjem stødte vi på en marine parade. Prøv at se hvor lille Randi ser ud i forhold til manden. Hun ligner en lille dværg. ;) Haha

På vej hjem stødte vi på en marine parade. Prøv at se hvor lille Randi ser ud i forhold til manden. Hun ligner en lille dværg.😉 Haha

Tredje dag i Washington (d. 14) stod på memorial sightseeing! Vi startede tidligt med at pakke alle vores ting. Både fordi Jane skulle videre til Californien, men også fordi vi andre skulle rykke værelse. Vi startede med det Hvide hus, som er meget MEGET mindre end hvad man ellers får indtryk af i diverse film. Derefter begyndte memorialene ellers bare med at komme. Først var der Washington monument, derefter World War II memorial, Vietnam veteran memorial, Lincoln memorial, Korea War memorial, World War I memorial. Herefter gik vi tilbage til hostlet og fik sagt farvel til Jane.

Welcome!

Først det Hvide hus. Welcome!

Det ser meget større ud på film. Det er virkeligt ikke særligt stort.

Det ser meget større ud på film. Det er virkeligt ikke særligt stort.

Det Hvide hus fra den anden side.

Det Hvide hus fra den anden side.

Vores første memorial den dag. Dette var for de soldater der først bliver sendt ind i kampe. Altså alle  krige.

Vores første memorial den dag. Dette var for de soldater der først bliver sendt ind i kampe. Altså alle krige.

Første memorial

Første memorial

Washington monument. Dette kæmpe (host-falos-host) symbol er på nuværende tidspunkt under renovation, fordi det er revnet/knækket (Haha!) under et jordskælv for et par år siden. Washington monument. Dette kæmpe (host-falos-host) symbol er på nuværende tidspunkt under renovation, fordi det er revnet/knækket (Haha!) under et jordskælv for et par år siden.

Randi ville have mig til at tage et billede hvor hendes fingre var både på toppen og på bunden af monumentet, så hun ligesom havde den mellem sine fingre. Da jeg så begyndte at gå tættere på hendes fingre for at få det til at fungere, sagde hun at hun også selv ville være med i billedet. Og det er så gjort her. Ikke fordi hendes fingre er i nærheden af at kunne have monumentet imellem sig. ;) Måtte hun også indrømme ville blive lidt svært da hun så dette billede. ;) Haha!

Randi ville have mig til at tage et billede hvor hendes fingre var både på toppen og på bunden af monumentet, så hun ligesom havde den mellem sine fingre. Da jeg så begyndte at gå tættere på hendes fingre for at få det til at fungere, sagde hun at hun også selv ville være med i billedet. Og det er så gjort her. Ikke fordi hendes fingre er i nærheden af at kunne have monumentet imellem sig.😉 Måtte hun også indrømme ville blive lidt svært da hun så dette billede.😉 Haha!

Vi prøver at rette op på fal** symbolet.

Vi prøver at rette op på fal** symbolet.

Os alle fire samlet. :D

Os alle fire samlet.😀

World war II memorial

World war II memorial

World war II memorial.

World war II memorial.

Vietnam memorial. Her går man ned langs væggen

Vietnam memorial. Her går man ned langs væggen

Væggen er spejl blank, med alle navnene indgraveret.

Væggen er spejl blank, med alle navnene indgraveret.

Og de fortsætter uendeligt.

Og de fortsætter uendeligt.

I gymnasiet læste jeg meget omkring Vietnam krigen, og jeg må indrømme at jeg aldrig havde forestillet mig at jeg ville komme ned og se dette mindesmærke. Var meget rørende.

I gymnasiet læste jeg meget omkring Vietnam krigen, og jeg må indrømme at jeg aldrig havde forestillet mig at jeg ville komme ned og se dette mindesmærke. Var meget rørende.

Meget eftertænksommende piger

Meget eftertænksommende piger

Lincoln memorial

Lincoln memorial

Med udsigten over The Reflection Pool. Her stod Martin Luther King og holdte sin "I have a dream" tale.

Med udsigten over The Reflection Pool. Her stod Martin Luther King og holdte sin “I have a dream” tale.

Abraham Lincoln

Abraham Lincoln

Utrolig flot dag vi havde.

Utrolig flot dag vi havde.

Korea war memorial. Der er flere soldater i metal der står med skræmte ansigter foran den blanke mur.

Korea war memorial. Der er flere soldater i metal der står med skræmte ansigter foran den blanke mur.

Den sorte mur har fået ridset ansigt på ansigt ind i sig. Meget flot.

Den sorte mur har fået ridset ansigt på ansigt ind i sig. Meget flot.

World war I memorial

World war I memorial

Lidt afslapning i skyggen

Lidt afslapning i skyggen

Og godt trætte tilbage på hostlet inden vi siger farvel til Jane.

Og godt trætte tilbage på hostlet inden vi siger farvel til Jane.

Line, Randi og jeg fortsatte vores sightseeing med Thomas Jefferson memorial, Roosevelt memorial og til sidst Martin Luther King memorial.

Thomas Jefferson memorial

Thomas Jefferson memorial

Randis første kaffe den dag. Hvor er hun dog glad hva? ;)

Randis første kaffe den dag. Hvor er hun dog glad hva?😉

Sikke dog en smuk dag vi havde.

Sikke dog en smuk dag vi havde.

Udsigten fra Jefferson memorial

Udsigten fra Jefferson memorial

Haha

Haha

Endnu en memorial. Kan desværre ikke huske præcis hvem han var. :)

Endnu en memorial. Kan desværre ikke huske præcis hvem han var.🙂

Roosevelt memorial. Var den længste memorial der var! Den blev ved og blev ved. Men Roosevelt havde også været præsident over mange omgange.

Roosevelt memorial. Var den længste memorial der var! Den blev ved og blev ved. Men Roosevelt havde også været præsident over mange omgange.

Roosevelt memorial

Roosevelt memorial

Roosevelt memorial

Roosevelt memorial

Roosevelt memorial.

Roosevelt memorial.

Martin Luther King memorial

Martin Luther King memorial

Martin Luther King memorial. Han var dog under opbygning. ;)

Martin Luther King memorial. Han var dog under opbygning.😉

På vej tilbage fra en god dag.

På vej tilbage fra en god dag.

Vi opdagede et verdenskort på Navy memorial. Line står i Boston, og jeg står i København. Den tur tog vi jo et par dage efter. ;)

Vi opdagede et verdenskort på Navy memorial. Line står i Boston, og jeg står i København. Den tur tog vi jo et par dage efter.😉

Alle memorialerne var utroligt flotte. Det er virkeligt noget amerikanerne kan finde ud af. Jeg synes dog bedst om Vietnam memorial, mest fordi jeg har læst så meget om Vietnam krigen i gymnasiet, og så var det utroligt spændende og rørende at stå der ved den helt blanke og sorte væg.

D. 15 checkede vi ud tidligt om morgenen og så gik turen tilbage til Boston. På turen fik jeg lige afprøvet mine løbesko en smule, og de er faktisk utroligt gode.😉 I flyveren fløj vi over New York og hele Manhatten, så det fik vi da også lige et lille billede af.🙂

New York! :D

New York!😀

Da vi kom hjem fik vi gjort det sidste rent og pakket alle vores ting sammen, så vi var klar til at tage hjem til Danmark igen.🙂 Efter det tog vi en sidste gang ind til Harvard, hvor vi fik taget det klassiske billede foran Harvards porte samt med hånden på John Harvards sko. Eller vi sørgede for ikke at røre ved skoen og fik da også hvisket det til en af de andre der også ville havde taget et billede. Hende vi fortalte det til troede ikke helt på os, men da hun skulle op og tage billedet sammen med hendes lillebror, sørgede hun for at lillebroreren ikke rørte ved skoen. Haha. Var lidt sjovt.🙂

Randi og Line foran Harvard's porte

Randi og Line foran Harvard’s porte

Men Harvard vil ikke lukke dem ud. :)

Men Harvard vil ikke lukke dem ud.🙂

Line og jeg foran portene.

Line og jeg foran portene.

Øv.

Ad!

Føj!

Føj!

Og Øv!

Og Øv!

Hviske hvælvingen ved Sever Hall.

Hviske hvælvingen ved Sever Hall.

D. 16 rejste Line, Randi og jeg hjemad igen, hvor vi tidligt morgen d. 17 sagde farvel til hinanden og hej til vores familier.🙂

Til alle dem der var i Boston sammen med mig, tusinde tak for en fed tur! Og piger, især mange tusinde tak til jer for at havde gjort denne tur så fantastisk! Det har været en sand fornøjelse.😀 Vi må snart finde ud af noget igen.😀

Og til alle andre, tak fordi I fulgte med på endnu en af mine små rejser.😀

– Maja

 
Skriv en kommentar

Posted by på september 2, 2013 in USA

 

Hjemme i Cambridge, Boston

For første gang har jeg rigtigt været i vores lejlighed i en længere periode. Hele to uger har jeg holdt mig til Cambridge og Boston og ikke være ude og besøge andre byer. (Og kære sviger, jeg har lavet en hel masse lektier og været til mange timer i disse to uger. Så bare rolig, jeg kommer meget klogere hjem end da jeg tog afsted.😉 ) På trods af at jeg har lavet utroligt mange lektier, så har jeg også fået set en hel del. Såå, det kan godt være at nogle af beskrivelserne ikke kommer i helt kronologisk rækkefølge, da jeg ikke kan huske alle dagene fra hinanden.

Jeg slap jer sidst, efter vi lige var kommet hjem fra New York søndag d. 21 juli. Mandag til onsdag forgik mest med skolearbejde. Jeg fik hjælp af min professor med at vælge hvad jeg skulle skrive om til min sidste store opgave herover. Noget omkring kræft og hvordan man kan lave bedre kræftmodeller, mere detaljeret end det, vil bare forvirre mere end hvad godt er.😉 Haha. Men udover det, så skete der ikke så meget andet end læsning og timer.

Torsdag (25. juli) tog Randi, Line og jeg mod Fenway Park for at se en baseball kamp mellem det lokale hold, Red Sox (og jo, deres logo er rødde sokker) og Tamper Bays, Ray. Det regnede en hel del, men vi var alle tre i rigtigt godt humør da vi var på vej under paraplyer mod stadionet. Vi fik da sunget alt fra Olesen banden til Umbrella af Rihanna.😉 Da vi kommer ind (lidt efter kampen burde være startet), mødes vi med en masse af de andre piger, og vi skal da, den amerikanske tradition tro, have en pølse og en øl med op til vores sæder. Dette tager godt nok lang tid. I køen høre jeg personalet snakke om at kampen endnu ikke er startet, og at de burde starte snart. Vi tager det som et godt tegn, og vi går mod tribunen. Mærkeligt nok er tribunerne næsten helt tomme og banen er dækket af. Jeg vender mig om og ser følgende skilt:

Hmm. ØV!

Hmm. ØV!

Ja, kampen var aflyst! Vi var da ellers klar med både øl og pølser! Kampen er udsat til mandagen efter, men både Line og Randi har timer mandag aften. Så resten af ugen bruger vi på at få solgt vores billetter. Men mere om det senere. Utroligt ærgeligt, men vi fik da set Fenway.

Næsten mennesketomme Fenway Park

Næsten mennesketomme Fenway Park

Øv bøv, men vi fik da lidt øl. ;)

Øv bøv, men vi fik da lidt øl.😉

Boston by night

Boston by night

Så hjem foran computerne igen. ;)

Så hjem foran computerne igen.😉

Samme hos Randi

Samme hos Randi

Fredag havde vi aftalt at mødes med drengene og Ditte, både for at udveksle billeder fra vores New York tur, men også for at ønske Ditte en rigtig god tur hjem. Vi spiser på den samme sushi restaurant som vi også spiste på sidst (dog var der ikke noget med at drikke chokoladen denne gang). Randi og Line havde hjemmefra bagt en kage til André og de to andre, da André havde været så sød at hente rugbrød til os nogle gange. Dette havde vi dog holdt hemmeligt, da vi ville overraske dem alle med den. Meen, ikke nok med at André spørger os (for 1000 gang) hvornår han får sin kage, da vi sætter den foran ham, så siger han at han ikke kan spise mere.😉 Haha! Fadet blev heldigvis tømt, og alle kunne lide kagen. Haha!

Sushi på Maki Maki

Sushi på Maki Maki

André med hans længe ventede kage. ;)

André med hans længe ventede kage.😉

Lørdag stod også mest på opgave skrivning og læsning af de andres proposals til deres fag. Hen på eftermiddagen tog vi mod Harvard, fordi vi ville ind og spise på Annenberg Hall (der hvor Jane også spiser normalt. Hun kunne dog ikke komme med ind den dag). Jeg havde jo været derinde en enkelt gang før. Det er utroligt flot og meget Hogwards-agtigt, men det fik Randi godt nok også dokumenteret (alle billederne af Annenberg er fra Randi.😉 ) Jeg må indrømme at det var altså ret god mad, men alligevel ville jeg nok blive en smule træt af det i længden, da der er ret meget af deres mad der frituresteges. Efterfølgende tog vi ind på Science Center, ikke for at studere, men fordi der hver fredag og lørdag i løbet af sommeren vises film for studerende på campus.🙂 Vi var inde og se “Silver Linings Playbook”. Bagefter havde vi en plan om at gå lidt rundt på Harvard Square og se på nogle butikker. Vi gik ind i en boghandel og endte først med at gå derfra 2 timer efter! Hmm. Jeg fik nok kigget lidt for godt på et par bøger, da jeg endte med at få hele fire med hjem i en pose. Ups. Og det var ikke hvilken som helst slags bøger, nej, det var da selvfølgelig videnskabelige bøger.🙂 Men gæt hvad de kostede hver. 35 kr stykket! Så bliver det ikke meget bedre.😀 Vi endte aftenen på en café på Harvard Square. Så fik vi da lige krydset et par ting af listen over hvad vi gerne ville nå inden vi skal hjem igen.😀

Ude foran Science Center. Line og jeg leger tag-fat. ;)

Ude foran Science Center. Line og jeg leger tag-fat.😉

Annenberg Hall

Annenberg Hall

Annenberg Hall indenfra

Annenberg Hall indenfra

Imens vi spiser (Ja, der blev ikke brugt særligt meget tid på at spise, mest på at tage billeder. ;) )

Imens vi spiser (Ja, der blev ikke brugt særligt meget tid på at spise, mest på at tage billeder.😉 )

Mosaik vindue. Det er utroligt smukt!

Mosaik vindue. Det er utroligt smukt!

Morgenmads produkter i Annenberg! Og dette er kun 1/4 af udvalget. Der var intet havregryn og alt var proppet med sukker. Fik senere at vide af Jane at der serveres havregrød uden sukker hver morgen derinde. ;)

Morgenmads produkter i Annenberg! Og dette er kun 1/4 af udvalget. Der var intet havregryn og alt var proppet med sukker. Fik senere at vide af Jane at der serveres havregrød uden sukker hver morgen derinde.😉

I biografen (som sådan set er en forelæsnings hal) ;)

I biografen (som sådan set er en forelæsnings hal)😉

Aftenskaffe på Harvard Square

Aftenskaffe på Harvard Square

Mig der læser højt af min nye bog. :D Og gæt hvad jeg læser ...

Mig der læser højt af min nye bog.😀 Og gæt hvad jeg læser …

Jeg læser op hvad der skete af videnskabelige ting på præcis dagen d. 27. juli. :D Så sej en bog! :D

Jeg læser op hvad der skete af videnskabelige ting på præcis dagen d. 27. juli.😀 Så sej en bog!😀

Alle bøgerne købt! Kan i finde den bog som ikke høre hjemme i samlingen? ;)

Alle bøgerne købt! Kan i finde den bog som ikke høre hjemme i samlingen?😉

I mandags (d. 29) stod den på Red Sox kamp. Jeg havde oprindeligt ikke været sikker på om jeg ville tage afsted, men tre andre af pigerne regnede med at pjække lidt fra skole og mødes derinde. Så jeg joinede dem da.🙂 Randi og Line havde ikke kunne få solgt deres billetter (på trods af mange henvendelser, så var der aldrig nogle der faktisk gad gør noget ved det), men jeg fik dem alligevel solgt dem til en mand inde ved kampen. Meget heldigt alligevel. Vejret var godt og spillet kom igang! Der blev spillet en hel masse, og på trods af at der ikke var så meget jeg forstod af spillet, så var det meget spændende.🙂 Især da en blod var tæt på at blive skudt ud over stregen (så gælder skuddet ikke i spillet), men den ramte en stolpe og blev inden på banen. På denne måde fik Red Sox en homerun! Super fedt at se. I løbet af kampen (som nemt kan var 4 timer) kom skyerne tættere og tættere på os. Og pludselig står det ned i stride strømme! Der er ikke så meget at gøre end at begynde at grine, spillet stopper og jeg går hjemad igen.😉 På vej hjem så jeg en der var klædt ud som Darth Vader. Utroligt morsomt.😀

Man skal da have en stor rød "No. 1" finger! ;)

Man skal da have en stor rød “No. 1” finger!😉

Agnete, mig, Emily og Freja til Red Sox kamp. :) Samt den røde finger

Agnete, mig, Emily og Freja til Red Sox kamp.🙂 Samt den røde finger

Her er de i gang med at dække banen til da det regner helt vildt

Her er de i gang med at dække banen til da det regner helt vildt

Læg mærke til dråbernes størrelser. ;)

Læg mærke til dråbernes størrelser.😉

Og man har da selvfølgelig quiz kørende når det regner

Og man har da selvfølgelig quiz kørende når det regner

På vej hjem. Boston by night

På vej hjem. Boston by night

One Western Avenue by night. Det er her jeg bor

One Western Avenue by night. Det er her jeg bor

Og One Western Ave

Og One Western Ave

I løbet af de næste par dage stod den også på en masse læsning og opgave skrivning. En af dagene tog Line, Randi og jeg ind på Harvard for at udforske lidt derinde. Vi fik noget frokost ved Harvard Square (endnu en ting der er krydset af listen), hvorefter den stod på en gratis guided tur igennem Harvard. Var ret spændende og der var nogle ret sjove historier i blandt. Meen, det var nu mest en tur for at vække interessen for folk der gerne ville starte der. Det er da lige meget, den var jo gratis.😉 Efter turen var færdig, spurgte vi guiden (som var en Harvard studerende) omkring de tre ting en Harvard studerende skal gøre inden de går ud. For kort at opridse:

1) Primal Scream: Når man her på Harvard nærmer sig eksamerne i løbet af vinteren (og jo her er altså ret meget sne), er der et helt arrangement hvor de studerende smider alt deres tøj og løber igennem Harvard Yard uden noget som helst på. Dette er ikke kun noget som andre studerende kigger på og hujer til, men det er åbenbart også en stor turist attraktion.

2) Sex blandt bøgerne: Man skal simpelthen havde haft sex på Widener Library. Man skulle tro at dette var svært at gøre, men nej virker det ikke som om. Widener biblioteket er for det først et kæmpe stort bibliotek, rent plan mæssigt, men det har også hele 10 etager, hvor 4 af dem er under jorden. Disse fire er bare bane efter bane med reoler fyldt med bøger. Som en anden person har sagt det, så er det Harvards meget nørdede form for “the mile-high club”.😉

3) Urineret på Harvard: Ja, det er rigtigt nok. Men det er ikke Harvard grunden man skal tisse på, nej, det er statuen af John Harvard og mere specifikt hans venstre fod. Denne statue står selvfølgelig lige midt på Harvard Yard, hvor 1000 efter 1000 af turister hver dag får taget billeder. Der er en myte der siger at hvis du meget gerne vil til Harvard og studere eller gerne vil have lidt held rent karriere mæssigt, så skal du gå over og røre ved John Harvards fod. Og ja, det er den venstre fod man skal røre. Jeg har om og om igen set folk røre ved den fod, og en ting er sikkert, jeg skal ikke røre ved den.😉

Nå, men for at komme tilbage til historien, så spurgte vi vores guide omkring disse tre traditioner. Han svarede lidt nervøst, at det var jo ikke noget de normalt sagde under disse ture, men at han hverken ville bekræfte eller afkræfte den med at tisse på Harvard. Han blev helt vildt rød i hovede, så jeg er nu ret sikker på at han selv har gjort det.😉 Haha!

Frokost på Harvard Square

Frokost på Harvard Square

Guided tur

Guided tur

Billede af Randi der tager billeder. ;) Endnu et.

Billede af Randi der tager billeder.😉 Endnu et.

En eller anden turist der røre ved John Harvards venstre fod. Man får næsten lyst til at fortælle ham omkring traditionen. :/

En eller anden turist der røre ved John Harvards venstre fod. Man får næsten lyst til at fortælle ham omkring traditionen.:/

John Harvard igen. Læg mærke til at hans venstre fod er hel guld, hvorimod resten af ham er sort. Det tyder bare på hvor mange der har rørt ved hans fod.

John Harvard igen. Læg mærke til at hans venstre fod er hel guld, hvorimod resten af ham er sort. Det tyder bare på hvor mange der har rørt ved hans fod.

Teksten på statuen. Sjovt nok er der tre store fejl op statuen. 1) John Harvard var ikke grundlægger af Harvard. Det var nogle andre, han lagde bare en stor sum penge i universitetet, intet andet.  2) Harvard blev ikke grundlagt i 1638, men i 1636. 1638 var det år hvor John Harvard gav pengene til universitetet, hvorefter det skiftede navn til Harvard University.  3) Hvis I kigger på det forrige billede, så så John Harvard slet ikke sådan ud i virkeligheden. Alle billeder af John Harvard forsvandt under en brand her på Harvard universitet, så der er ikke nogle der ved hvordan han egentligt så ud. Og statuen er lavet mange år efter branden. Så på trods af at Harvard University's motto er VERITAS betyder sandhed på latin, så er der tre store løgne i denne ene statue som er et stort symbol på Harvard Uni. ;) Lidt af en sjov historie.

Teksten på statuen. Sjovt nok er der tre store fejl op statuen. 1) John Harvard var ikke grundlægger af Harvard. Det var nogle andre, han lagde bare en stor sum penge i universitetet, intet andet.
2) Harvard blev ikke grundlagt i 1638, men i 1636. 1638 var det år hvor John Harvard gav pengene til universitetet, hvorefter det skiftede navn til Harvard University.
3) Hvis I kigger på det forrige billede, så så John Harvard slet ikke sådan ud i virkeligheden. Alle billeder af John Harvard forsvandt under en brand her på Harvard universitet, så der er ikke nogle der ved hvordan han egentligt så ud. Og statuen er lavet mange år efter branden. Så på trods af at Harvard University’s motto er VERITAS betyder sandhed på latin, så er der tre store løgne i denne ene statue som er et stort symbol på Harvard Uni.😉 Lidt af en sjov historie.

Widener Library i stue etagen

Widener Library i stue etagen

Reol på reol af gamle og spændende bøger

Reol på reol af gamle og spændende bøger

Blandt andet Nature fra 1902! Gad vide om disse indeholder nogle af de største artikler vi kender til. F.eks. opdagelsen af DNA strukturen! :D

Blandt andet Nature fra 1902! Gad vide om disse indeholder nogle af de største artikler vi kender til. F.eks. opdagelsen af DNA strukturen!😀

Der var endda også danske bøger. Dog ikke de mest spændende. ;)

Der var endda også danske bøger. Dog ikke de mest spændende.😉

Ellers går det godt herover, bruger en del tid på lektier og opgaver. Men sådan skal det jo også være engang imellem.🙂 Line tager mod Washington state her på tirsdag og jeg har min sidste aflevering i næste uge. Herefter står den på et par dage i Boston uden lektier og forpligtelser, hvorefter Randi, Line, Jane og jeg tager til Washington DC for at se USA’s hovedstad. Glæder mig til at opdatere jer en sidste gang inden jeg er hjemme igen.😀

 
Skriv en kommentar

Posted by på august 2, 2013 in USA

 

Og nu står den på New York City!

Puha! Endnu to weekender er gået, og de er godt nok gået hurtigt. Jeg starter med at skrive om den ene, og så laver jeg endnu en blog snart.🙂 Men denne gang gik den hurtigt i byen der aldrig sover.

I torsdags (d. 18 juli) havde Randi og jeg først undervisning. Ikke alt det sjoveste, men bagefter sad vi parken og slappede lidt af. Vi skulle mødes med Line ved Harvard square, hvor vi ved et tilfælde stødte ind i Ditte og Holti (to af de seks andre jeg tog til New York sammen med). Vi tog alle til bussen, som skulle køre os hele vejen til New York. På trods af virkelig uklar skiltning, kom vi alligevel alle med bussen.

Efter 5 timers kørsel (og en masse snak med en fra Boston som jeg sad ved siden af) så vi NYC skyline! Og den er så imponerende som mange har snakket om! Vi prøvede os en hel del frem, men ankom dog til sidst til vores lejede lejlighed i Brooklyn. Vi købte is (mhhh!!!), flere forskellige smage, med jeg ved ikke hvor mange forskellige slags krymmel og frugter! Mmmmh!!! Lidt skræmmende at man betalte per vægt, men jeg fortæller aldrig hvor meget jeg betalte.😉 Haha. Imellem tiden var det blevet mørkt da vi tog mod Times Square med metroen. Da vi gik op af trappen ved Times Square, troede jeg at vi var på vej ind i et oplyst tunnel, men det viste sig at vi kom op på gaden! Det var helt vildt overvældende, der var helt vildt meget liv, larm og lys! Der var vildt mange gade-kunstnere og folk der var udklædte som alt muligt mærkeligt (Kermit, Miss Kitty, Ironman, Spiderman og alt muligt andet), men nøj hvor var det imponerende og spændende.

På vores lokale togstation, ret trætte, og måske en smule overgearet (sang New York, New York for vildens sky) på vej mod Times Square

På vores lokale togstation, ret trætte, og måske en smule overgearet (sang New York, New York for vildens sky) på vej mod Times Square

Første egentlige bevis på at vi var på vej. :)

Første egentlige bevis på at vi var på vej.🙂

ALT var oplyst! Det var virkeligt som om vi var på vej ud ved en højlys dag! Men nej, klokken var næsten 12 om natten.

ALT var oplyst! Det var virkeligt som om vi var på vej ud ved en højlys dag! Men nej, klokken var næsten 12 om natten.

Dette er altså vejen ned til undergrunden på Times Square, ikke til butikken. ;) Men ja, selv den var oplyst som bare søren!

Dette er altså vejen ned til undergrunden på Times Square, ikke til butikken.😉 Men ja, selv den var oplyst som bare søren!

Et rigtigt Disney slot!

Et rigtigt Disney slot!

Var selvfølgelig også i en Disney butik! :D

Var selvfølgelig også i en Disney butik!😀

Hvor Randi var utroligt tæt på at skulle prøve denne prinsesse kjole. Hvor er hun dog bare yndig.

Hvor Randi var utroligt tæt på at skulle prøve denne prinsesse kjole. Hvor er hun dog bare yndig.

Fredag skulle vi mødes med drengene og Ditte på Wall Street, hvor Ditte guidede os alle vegne. Ikke fordi hun havde været der før, men hip hurra for apps på smartphones.😉

Venter på at drengene dukkede op. ;)

Venter på at drengene dukkede op.😉

Officielt på Wall Street!

Officielt på Wall Street!

Midt på Wall Street er åbenbart hvor Washington (USA's første præsident) blev udråbt til præsident. Ret imponerende.

Midt på Wall Street er åbenbart hvor Washington (USA’s første præsident) blev udråbt til præsident. Ret imponerende.

Et stort mesterværk. Spørg mig ikke hvorfor. ;)

Et stort mesterværk. Spørg mig ikke hvorfor.😉

Vi tog til 9/11 memorial. Det var virkeligt flot, der var to flotte vandfald lige hvor de to tårne stod oprindeligt. Hele vejen rundt var alle navnene på de savnede skrevet. Det var utroligt rørende og skræmmende at være midt i al den samling af følelser. På trods af en noget “tvunget” donation, så er jeg glad for at vi gik derind, for hvem kan ikke huske hvor de var og hvad de lavede den dag. Mine tanker gik til alle dem der blev berørt den dag.

Mindeplade for brandmændene der døde ved 9/11

Mindeplade for brandmændene der døde ved 9/11

En af de to store vandfald der var hvor tårnene havde stået.

En af de to store vandfald der var hvor tårnene havde stået.

Alle de omkommende's navne var skrevet langs de to vandfald. Utroligt smukt og rørende

Alle de omkommende’s navne var skrevet langs de to vandfald. Utroligt smukt og rørende

Dette træ var det eneste af sin slags i minde parken. Brandmænd havde fundet det forkullet og næsten dødt i ruinerne fra de to tårne, men man havde kunne redde det, og nu står det smukt i midten af parken.

Dette træ var det eneste af sin slags i minde parken. Brandmænd havde fundet det forkullet og næsten dødt i ruinerne fra de to tårne, men man havde kunne redde det, og nu står det smukt i midten af parken.

Vi fortsatte ned ad Wall Street, hvor der er en eller anden berømt tyr. Jeg må indrømme at jeg ikke helt ved hvad den tyr står for.😉 Men åbenbart noget stort, for der var helt vildt mange i kø for at få taget billeder med den. Der var dog en hel del der tog billeder af dens ende i stedet, da der var mindre kø.😉 Holti hoppede dog hurtigt ind foran en hel masse og fik et lille billede.😉

Tyren og folk der rørte dens bag og andre steder på dens bagdel.

Tyren og folk der rørte dens bag og andre steder på dens bagdel.

Ditte og jeg gad ikke vente på at stå ved hovedet (eller dens bagdel), så vi tog bare et billede ved dens side i stedet.

Ditte og jeg gad ikke vente på at stå ved hovedet (eller dens bagdel), så vi tog bare et billede ved dens side i stedet.

En af vores mange fjolle billeder. :) Kunst i New York! ;)

En af vores mange fjolle billeder.🙂 Kunst i New York!😉

Bagefter tog vi mod havnen, hvor vi tog en færge for at se Frihedsgudinden. Hun er altså ikke så stor som man skulle tro. De der film instruktører gør hende betydeligt højere end hun er. Men flot er hun da.😉 Da vi kom tilbage til byen, shoppede vi en smule, dog ikke særligt meget. Vi var alle mega trætte og havde utroligt ondt i fødderne. Vi tog til Rockefeller, hvor der var meget lys (lidt som Tivoli), og alle mulige flad, inkl det danske. Tog hjem efter at havde set Rockefeller og på hovedet i seng.

New York Skyline!

New York Skyline!

På færgen mod Staten Island

På færgen mod Staten Island

Hun er godt nok ikke særlig stor alligevel.

Hun er godt nok ikke særlig stor alligevel.

Det obligatoriske billede med frihedsgudinden i baggrunden. Denne gang som gruppe billede. :)

Det obligatoriske billede med frihedsgudinden i baggrunden. Denne gang som gruppe billede.🙂

Også fra den anden side. ;)

Også fra den anden side.😉

Endnu et fælles billede. :)

Endnu et fælles billede.🙂 Et eller andet sted i New York

Sjov historie. Vi er alle godt trætte og varme, så vi ser det her springvand som vi så læner os op af, både fordi det er sjovt og også for at blive kølet af....

Sjov historie. Vi er alle godt trætte og varme, så vi ser det her springvand som vi så læner os op af, både fordi det er sjovt og også for at blive kølet af….

Så kommer der en mand hen til os og siger at det vand vi lige har stået i er fra kloakerne hvor rotter og alt muligt andet har være i. Mmmmh. Hvor havde vi det godt med os selv bagefter. ;) Nå, men ingen af os er blevet syge af det. :) Og, vi har alle været i bad!!!

Så kommer der en mand hen til os og siger at det vand vi lige har stået i er fra kloakerne hvor rotter og alt muligt andet har være i. Mmmmh. Hvor havde vi det godt med os selv bagefter.😉 Nå, men ingen af os er blevet syge af det.🙂 Og, vi har alle været i bad!!!

Udsigt over New York!!!

Udsigt over New York!!!

Dagen efter (lørdag) mødtes vi igen på Times Square, denne gang for at få billetter til et Broadway show. Meen, da vi kom, på trods af det tidlige tidspunkt, var der en utrolig lang kø for billige billetter, og der var ikke ret mange fede shows, så vi droppede det igen. I stedet spiste vi morgenmad på trappen. Utroligt hyggeligt.🙂 Vi tog mod Central Park, hvor vi så en Dunkin’ Donut. Line, Randi og jeg har snakket hele turen om at skulle prøve en donut. Vi havde heldigvis aftalt at dele en alle tre, og det var nok meget godt. På trods af at den var med chokolade (og endda også hed noget med Boston), så var en enkelt bid mere end nok for mig.😉 Igennem Central Park var det som at være i en lille skov, og vi kunne slet ikke høre trafikken (nok fordi parken er så stor). André kom til at snakke om Geocatching, så sådan en fandt vi da lige.😉 En sjov oplevelse; Randi og jeg lavede gadedrengehop ned af vejen (spørg ikke hvorfor), da en løber begynder at lave det sammen med os hen af vejen. Var simpelthen så sjovt. Tror vi gjorde den løbers dag, han gjorde i hvert fald vores.🙂

M&Ms butikken! Der findes åbenbart fire i verdenen, og jeg har nu været i to. :D

M&Ms butikken! Der findes åbenbart fire i verdenen, og jeg har nu været i to.😀

Randi's M&M humør er åbenbart mørke grøn. Ja, hvorfor ikke? :)

Randi’s M&M humør er åbenbart mørke grøn. Ja, hvorfor ikke?🙂

Morgenmad på Times Square. :)Morgenmad på Times Square.🙂

Læg mærke til hvor mange taxaer der er. Sådan var det hele tiden!

Læg mærke til hvor mange taxaer der er. Sådan var det hele tiden!

Donutten! Jeg fik kun en enkelt bid, og det var mere end nok. André, jeg forstår ikke at du kan spise mere end to! ;)

Donutten! Jeg fik kun en enkelt bid, og det var mere end nok. André, jeg forstår ikke at du kan spise mere end to!😉

Central Park. Det ligner jo næsten Sverige her.

Central Park. Det ligner jo næsten Sverige her.

Geocatching. :D

Geocatching.😀

De fire tøser oven på en flodhest. Ja, en flodhest i Central Park

De fire tøser oven på en flodhest. Ja, en flodhest i Central Park

Vi badede i endnu et springvand, dog er vi sikre på at dette var rent vand. ;)

Vi badede i endnu et springvand, dog er vi sikre på at dette var rent vand.😉

Central Park med byen i baggrunden.

Central Park med byen i baggrunden.

Senere tog vi over til et nedlagt jernbanespor der går over byen, dette bliver kaldt New York Highline. Sporet er blevet lavet om til en smal, men lang park hvor man kan se det meste af byen. Utroligt hyggeligt, og ikke ligefrem noget jeg havde forventet i midten af New York.🙂

Highline. Ja utrolig smal!

Highline. Ja utrolig smal!

En forhøjet park, midt i byen

En forhøjet park, midt i byen

Hele gruppen

Hele gruppen

Og mig der tog billedet før. ;)

Og mig der tog billedet før.😉

Endnu mere fed kunst i NYC :D

Endnu mere fed kunst i NYC😀

Vi havde længe snakket om at tage til Coney Island, en lille halvø med strand, forlystelsesparker og hvor New Yorkerne tager hen for at slappe af. Halvdelen af os sov på vejen derover (meget lang tur og vi havde gået hele dagen). Det var ret hyggeligt, vejret og temperaturen var behageligt og vi gik rundt og nød synet af alle de sjove forlystelser. Desværre var de andre alt for kedelige til at prøve nogle af tingene. I mens vi gik på stranden trak det op til storm. For ikke at blive alt for våde, begyndte vi at gå mod metroen for at komme hjem. Først regnede det lidt… og så styrtede det helt vildt meget!!! Vi blev helt og aldeles gennemblødte! Alle sammen. Vi gemte os bag paraplyer af andre personer, men vi havde stadig ikke en chance imod vejret!

På vej mod Coney Island er vi på denne togstation og venter på toget. Der er en musiker der spiller på sin tromme, da en lille knægt kommer over og spiller på den også. Musikeren lader ham spille og de leger i flere minutter. Er noget af det kæreste jeg har set længe. Kan godt mærke at jeg savner min niece og nevø. Glæder mig til at komme hjem og se dem igen snart. :)

På vej mod Coney Island er vi på denne togstation og venter på toget. Der er en musiker der spiller på sin tromme, da en lille knægt kommer over og spiller på den også. Musikeren lader ham spille og de leger i flere minutter. Er noget af det kæreste jeg har set længe. Kan godt mærke at jeg savner min niece og nevø. Glæder mig til at komme hjem og se dem igen snart.🙂

Trætte mennesker på vej mod Coney Island. Laaaaang tur!

Trætte mennesker på vej mod Coney Island. Laaaaang tur!

Coney Island. Fedt billede, Aku. :)

Coney Island. Fedt billede, Holti.🙂

Os tøser der chiller. Dog midt i det hele. ;)

Os tøser der chiller. Dog midt i det hele.😉

Man kan godt se at vejret trækker op til storm. Det var både lyn og torden

Man kan godt se at vejret trækker op til storm. Det var både lyn og torden

På vej tilbage fra stranden. Er nok ikke det smarteste sted at være under en storm.

På vej tilbage fra stranden. Er nok ikke det smarteste sted at være under en storm.

Gennemblødte piger efter en lang løbetur i silende regn! Meget våde!

Gennemblødte piger efter en lang løbetur i silende regn! Meget våde!

Vi tog med toget hjem mod os, da vi var tættest på. Men den lange (og utroligt kolde tur, pga air conditioning i togene) gjorde at vi var godt og grundligt kolde. Da vi kom hjem, tørrede os alle med hårtørren, fik pizza fra naboen og slappede af.

Måske lidt trætte, og lidt kolde nu. ;)

Måske lidt trætte, og lidt kolde nu.😉

Tørre igen med masser af pizza. :)

Tørre igen med masser af pizza.🙂

Søndag (d. 21 juli) fik vi pakket og ryddet op. Tøserne og jeg tog vores bagage til Penn station for at få det opbevaret. Drengene var utroligt meget for sent på den, så vi gik ind for at få det ordnet selv. Damen derind var alt andet end servicemindet! Sjældent har jeg mødt en så ubehøvlet person. Men vi har dog en historie om det nu.😉 Tøserne og jeg mødtes med Ditte på Times Square, hvorefter vi tog til Grand Central for at se den inden vi skulle hjem. Det er godt nok en stor tog station. Der var stjerner i loftet og utroligt muffins (endda med gratis smagsprøver, mmmh!). Bagefter begyndte vi at shoppe!😀 Normalt er det jo ikke ligefrem min kop the, men hyggede mig vildt meget (og fik købt en helt del).🙂 Inde i American Eagle havde vi været i et godt stykke tid, og vi havde alle fundet en del tøj vi gerne ville have. Ditte havde lige lagt sit tøj fra sig et øjeblik, for at prøve en sidste ting på inden hun skulle købe det hele, og så var det taget af en fra personalet. Såå, Ditte skulle lige igang med at samle alle tingene sammen igen. Heldigvis ordnede det hele og Ditte fik det hun gerne ville have.🙂

Grand Central. Den havde endda 100 års jubilæum imens vi var der.

Grand Central. Den havde endda 100 års jubilæum imens vi var der.

Dette er altså ikke kun midt. Det er fra flere personer vil jeg gerne lige pointere. :) Meen, jeg fik købt en hel del.

Dette er altså ikke kun midt. Det er fra flere personer vil jeg gerne lige pointere.🙂 Meen, jeg fik købt en hel del. Måske også noget til en af jer.😉

På vejen tilbage til bussen, kom vi over i en lille kø til bussen. Og køen voksede og voksede bag os! Åbenbart var en bus forsinket, så vi blev 1 1/2 time forsinket.😦 Vi kom først til Boston omkring midnat, men nåede heldigvis det sidste tog til Harvard Square!

Sikke dog en dejlig weekend, i en storslået by.🙂 Jeg er snarest tilbage med endnu en uge på uni, og en tur til Fenway Park.🙂

 
Skriv en kommentar

Posted by på juli 29, 2013 in USA

 

Niagara falls!

Så, nu har jeg endelig tid til at skrive om vores tur til Niagara falls. Ville havde skrevet tidligere, men skulle lige have en fremlæggelse overstået (som talte 50% af min karakter herover). Men, den gik utroligt godt (!) og min lærer var meget imponeret over min præsentation. Så nu vil jeg gætte på at jeg har 45-50 point ud af 100 i mit fag!😀 Kan man da ikke brokke sig over.😉

Nå, man for at komme tilbage til hvad indlægget egentligt skulle handle om; Niagara falls.

Randi, Line og jeg havde aftalt for længe siden at vi skulle til Niagara sammen, og d. 11 juli havde vi pakket vores tasker og tog afsted mod lufthavnen. Da vi ankom til Buffalo (meget tæt på Niagara falls), så skulle vi med en shuttel mod Niagara falls by. Men der var ikke nogle der gik lige der, så vi fik en taxa i stedet, og fik den utroligt billigt (omkring $15=86 DKK billigere end hvad vi skulle havde betalt). Vi ankom til vores hostel, som var en rød lille bygning, men utrolig sød at se på. Personalet var lige så søde og hjalp os igennem hele weekenden. Jeg må da indrømme at jeg havde regnet med en større by der var ret turistet, men Niagara falls er en utrolig lille by (virkelig lille) der kun lever af turister! Vi gik ned til det første af tre vandfald (American falls), hvor vi tog billeder fra alle vinkler! Og så videre til de to andre vandfald; Bridal Veil Falls og Horseshoe Falls (der er rigeligt med billeder herunder til at se hvad der er hvad!). Det var utroligt flot, men billederne burde tale for sig selv, på trods af at det ikke kan give hele indtrykket.😉

På vej mod Boston Lufthavn. Vejret vi efterlod. ;)

På vej mod Boston Lufthavn. Vejret vi efterlod.😉

Ankommet i Niagara falls!

Ankommet i Niagara falls!

Første billede af vandfaldene, med Canada i baggrunden

Første billede af vandfaldene, med Canada i baggrunden

Os alle sammen foran American Falls

Os alle sammen foran American Falls

American falls

American falls

YOLO T-shirt til ære for Holti! :D

YOLO T-shirt til ære for Holti!😀

Aftensolen over Ontario, Canada

Aftensolen over Ontario, Canada

Aftensmad på TGI Fridays

Aftensmad på TGI Fridays

Efter aftensmad, gik vi tilbage til vandfaldene, da vi havde hørt at de skulle blive oplyst om aftenen. Her så vi Horseshoe falls, hvis “damp” steg helt vildt højt op, så højt op at jeg i starten troede det enten var røg fra en brand eller damp fra en stor generator. Men nhæ nej, det var vandfaldet. Her havde vi Ontanio (den canadiske by på den anden side af floden) som baggrund, og blev endnu flottere da vi kom op på en udkigspost og så det hele mere fra den canadiske side.

Billede af pigerne der tager billeder. Dem har jeg mange af ;)

Billede af pigerne der tager billeder. Dem har jeg mange af😉

Line

Line

Randi

Randi

Mig

Mig

Hvad der faktisk blev lyst på. ;)

Hvad der faktisk blev lyst på.😉

Rainbow bridge

Rainbow bridge

Om fredagen (d. 12) startede vi dagen med at spise morgenmad på hostelet. Her består morgenmaden af guldkorn eller cheerios. Ikke det mest mættende Pludselig hørte vi en snakke om at der var havregryn, så det gik vi straks på jagt efter og fandt også små pakker med havregryn, dog stod der “Maple and brown sugar” udenpå, men det var havregryn, så vi hældte bare mælk på. … Vi tog alle tre en skefuld samtidig, og var alle ved at spytte det hele ud igen! Ikke nok med at det var en mærkelig konsistens, det smagte forfærdeligt! Det smagte som om vi spiste sirup med en mærkelig konsistens, så sødt var det! Øv øv øv.

Vi gik herefter mod vandfaldene igen, og i dag, på trods af at det stadig var tidligt, var der så mange turister. Havde der slet ikke været dagen før! Men vi gik mod Maid of the Mist, en båd der sejler på floden og får én ret tæt på faldene. Vi havde regnet med at det var sådan en lille tur, hvor man lige blev dryppet lidt på af vandet, og havde små grinet da vi alle fik udleveret en blå poncho til at beskytte os mod vandet. Vi havde været heldige at være helt ude på spidsen af båden, så da vi kom til Horseshoe falls, dryppede det ikke kun, det styrtede ned, så jeg klap kunne holde mine øjne åbne! Line mistede endda sin ene kontaktlinse, så meget vand havde vi fået i ansigtet. Nu var vi godt og grundigt gennemblødte (lignede ret meget at vi alle havde savlet ned af os selv).

I'm sexy, and I know it!

I’m sexy, and I know it!

Da vi lige var stået på Maid of the Mist

Da vi lige var stået på Maid of the Mist

Så meget styrtede det ned inden i vandfaldet!

Så meget styrtede det ned inden i vandfaldet!

American Falls

American Falls

Efter vi var blevet gennemblødt!Efter vi var blevet gennemblødt!

Ved American falls efter Maid of the Mist turen

Ved American falls efter Maid of the Mist turen

Nå, men vi fortsatte mod en anden attraktion; Cave of the Winds. Her fik vi de mest lækre sko, som jeg er sikker på bliver den højeste mode meget snart! (sarkasme). Her kom vi helt tæt på Bridal Veil falls, hvor vi endda kunne stå under vandfaldet. Utroligt imponerende, sådan en kraft der er på vandet! Platformen vi stod på hed The Hurricane Deck, og ja, det føltes også som om vi var midt i en orkan.

De flotteste sko!

De flotteste sko!

Det er godt nok en stærk strøm!

Det er godt nok en stærk strøm!

Nu i gult!

Nu i gult!

Flot!

Flot!

Efterfølgende tog vi hjemad (jeg tog først hjem, da de to andre skulle snakke med grænsepolitiet omkring at komme til Canada), og det meste af eftermiddagen blev brugt på at forberede mig på min fremlæggelse om mandagen. Vi spiste aftensmad og tog derefter mod det lokale kasino. Jeg må indrømme at jeg meget bedre kunne lide det i Melbourne. Her var røg, larm og folk var helt opslugte af deres spil. Så skyndte os ret hurtigt ud igen. Som et “lille” plaster på denne oplevelse tog vi også og fik is hos Twister of the Mist, hvor der var 56 forskellige smage (du ville havde elsket og hadet det på samme tid, Christian)😉 Og så gik vi over for at se fyrværkeriet ved vandfaldene. De var okay pæne, men slet ikke så flot som det vi så ved 4th of July.😉

Den flittige studerende!

Den flittige studerende!

Den knap så flittige studerende. ;)

Den knap så flittige studerende.😉

Kasinoet

Kasinoet

Mhh. Is!

Mhh. Is!

Fyrværkeri

Fyrværkeri

Så kom lørdagen, og vi havde besluttet os at skulle til Canada!😀 Desværre skulle vi checke ud af vores værelse, da vi skulle skifte til et af de andre værelser (pga. for sent bestilling), men det var ret smertefrit. Nå, men vi gik mod grænsen (der er midt på Rainbow bridge), hvor vi spurgte grænsepolitiet om det var okay for os at komme tilbage igen. Ingen problemer overhoved. Så vi gik mod “The big white North!” aka Canada. Udsigten fra broen var utrolig flot, men da vi kom henad mod selve grænsen, spænede jeg afsted, da jeg ville være den første i Canada.😉 Og der er da også et billede af Randi der tager et billede af mig, imens vi løber om kamp.😉 Imens vi gik blev udsigten bare bedre og bedre, og da vi kom til canadisk jord gik vi ellers bare langs breden og tog endnu flere billeder (mest Randi, da vi tog tre skridt, tog en masse billeder, og så tog tre skridt igen, og så tog en masse billeder, og sådan fortsatte det ellers hele vejen.😉 Men jeg kan ikke brokke mig, da halvdelen af disse billeder faktisk er hendes😉 ) Efter at havde gået rundt i byen et stykke tid, eller nok mere langs floden, satte vi os i en park og slappede lidt af. Lidt efter gik vi tilbage til USA, hvor vi skulle betale 2 quaters for at komme igennem. Hmm. Canadierne udnytter godt nok meget at folk vil tilbage til USA.😉 Vi kom heldigvis utroligt nemt igennem customs i USA (ingen problemer denne gang) og så var vi i USA igen.

Grænsen i sigte!

Grænsen i sigte!

Randi på USA siden!

Randi på USA siden!

Mig på Canada siden

Mig på Canada siden

Sikke en udsigt!

Sikke en udsigt!

Her er grænsen

Her er grænsen

Og vi er på vej mod Canada. ;)

Og vi er på vej mod Canada.😉

Mig og Randi med alle tre vandfald i baggrunden

Mig og Randi med alle tre vandfald i baggrunden

Alle tre fra et typisk udkigspunkt

Alle tre fra et typisk udkigspunkt

Line lige ved Horseshoe falls.

Line lige ved Horseshoe falls.

Efter 205 gang Randi er stoppet for at tage billeder af samme motiv, så er vi andre nok ikke helt så motiverede til at kigge. ;)

Efter 205 gang Randi er stoppet for at tage billeder af samme motiv, så er vi andre nok ikke helt så motiverede til at kigge.😉

Imponerende at Horseshoe Falls giver en damp sky der meget højere end faldet selv er!

Imponerende at Horseshoe Falls giver en damp sky der meget højere end faldet selv er!

På vej tilbage til USA. ;) Og de lukkede os endda ind igen. ;)

På vej tilbage til USA.😉 Og de lukkede os endda ind igen.😉

Da vi var tilbage på hostelet, lavede jeg flere lektier efter vi havde checket ind igen. Om aftenen gik vi ud og fik indisk mad (da jeg er godt træt af al fastfood!!!), hvor vi ærligt talt ikke viste hvad noget af det var. Det smagte godt nok godt, men var utroligt stærkt! Ellers slappede vi bare af resten af aftenen.

Søndag stod på hjemrejse. Jeg havde bestilt en taxa, og havde fået prisen en hel del ned (igen🙂 ). Den ankom hos os en halv time før tid, men vi tog bare afsted. Flyturen hjem gik smertefrit og var nu meget hyggelig. Hjemme igen i Boston delte vi billeder og fik vores regnskab opdateret. Jeg gennemgik min fremlæggelse for de to andre, og de havde rigtig god kritik. Og så på hoved i seng efter en dejlig weekend, med en masse oplevelser.🙂

I går, mandag d. 15, tog Randi og Line på biblioteket imens jeg blev hjemme for at øve min fremlæggelse. Den havde jeg så kl 13, og som jeg sagde tidligere, så gik den utroligt godt.🙂 I dag (d. 16) har jeg også haft forelæsninger, og været i Boston sammen med Line et kort øjeblik. Mmh, vi fik lige lidt frozen yogurt på vejen hjem.😉 Nu skal vi snart afsted mod drengene for at få lidt aftensmad og snakke om vores New York tur som vi skal på, på torsdag.🙂 Så den næste post bliver om New York!!!😀 NYC!!!😀

 
1 kommentar

Posted by på juli 17, 2013 in USA

 

4th of July! Independence Day!

Ja, nu er der jo gået en uge hvor I ikke rigtigt har hørt fra mig. Og de flere af de andre herover havde lagt deres indlæg på deres blogge op, så bliver man jo lidt stresset. Så nu må jeg nok også hellere få det gjort.

Fra d. 1 til 3 skete der ikke særligt meget herover. Havde timer og er begyndt på en præsentation som jeg skal fremlægge foran hele klassen. Har også været et par ture i svømmehallen imens de andre er til timer om aftenen. Så går tiden lidt, og jeg får rørt mig efter flere timers sidden foran computeren og lave lektier.

D. 4 juli, var selvfølgelig 4th of July, også kaldet Independence day. USA er jo utroligt glad for at fejre alt hvad der nogensinde er sket i deres (meget korte) historie, så denne dag skulle jo også fejres med et brag. Først og fremmest, så var det jo en helligdag, så uni var lukket. Pigerne (Line og Randi) og jeg havde aftalt at mødes med drengene (Aku, Holti og André) for at starte dagen sammen. Men vi skulle først mødes inde ved Old State House kl 10, hvor der ville være oplæsning af deres uafhængighedserklæring. På vejen derind stødte vi på en stor parade der gik igennem byen. Der var en masse mennesker og tampokorps der spillede og alle dem i paraden var klædt ud som man var dengang. Utroligt flot! Da vi stod og tog billeder, kom der pludseligt en stor geværsalve (!), og vi hoppede alle tre flere meter op i luften. Og det gjorde de så hele vejen igennem byen, som om det var helt normalt!

Boston, cykelbyen (dog ikke i nærheden af nogle byer i Danmark)

Boston, cykelbyen (dog ikke i nærheden af nogle byer i Danmark)

Parade foran den ældste kirkegård i Boston

Parade foran den ældste kirkegård i Boston

Paraden igen. Læg mærke til røgen i baggrunden. Det er dem efter en geværsalve!

Paraden igen. Læg mærke til røgen i baggrunden. Det er dem efter en geværsalve!

Os efter paraden. Der er slet ikke varmt. ;)

Os efter paraden. Der er slet ikke varmt.😉

Paraden endte ved the Old State House, men vi kom ret sent, så vi fik desværre ikke en særlig god plads.😦 Men vi kunne da tydeligt høre alle de fine ord (omkring veteraner, hæder og frihed som jo er USA’s kerne værdier) der var at sige inden oplæsningen af uafhængighedserklæringen. Når jeg har tænkt på uafhængighedserklæringen, så har jeg altid set det der ret store dokument med stor skrift, som man ser i filmene. Så det kunne da ikke tage særligt lang tid at læse. Meen, der tog jeg da fejl! Grueligt fejl! Efter hele 20 minutters oplæsning, kom vi endelig til slutningen. Som selvfølgelig sluttede med endnu flere fraser omkring “God bless America”, “One nation over them all”, osv. Og så kom der selvfølgelig også konfetti, og gæt hvilke farver… blå, rød og hvid! Puha! Nok patriotisme for mig på en dag!

Konfetti over publikum! Rød, hvid og blå!

Konfetti over publikum! Rød, hvid og blå!

Efter dette fandt vi endelig sammen med drengene, hvorefter vi faktisk viste dem rundt i byen. De andre var ret imponerede over alle de ting jeg kendte til Boston (99% af det var så det Thomas allerede havde fortalt os, men hvem vil da ikke gerne have æren for den viden.😉 ). Vi gik ellers bare rundt, og stødte på gøglere (Christian, du missede virkeligt noget!), Randi og jeg badede i et springvand (der var 37 grader!) og vi så et kæmpe KÆMPE flag. Først troede vi det var pga 4th of July, men det har vist sig at det faktisk er et flag der hænger der hver dag! Så sindsygt glad de er for deres flag! Til gengæld var der i dagens anledning sat utroligt mange boder op på rådhuspladsen, hvor de udleverede gratis prøver af is, sodavand, müsli, chips og mange mange andre ting!

Christian, dette trick må du lærer, dog uden mig!

Christian, dette trick må du lærer, dog uden mig!

Også dette her! :D

Også dette her!😀

Drengene er blevet lidt motionsfanatikere, især når man gør det i 37 graders varme.

Drengene er blevet lidt motionsfanatikere, især når man gør det i 37 graders varme.

Randi og jeg tog lige en "dukkert". :) Dejligt afkølende

Randi og jeg tog lige en “dukkert”.🙂 Dejligt afkølende

Det største flag!

Det største flag!

Her er det igen, dog set fra vandet. Check lige yarden der er foran, så har man propertionerne. ;)

Her er det igen, dog set fra vandet. Check lige yarden der er foran, så har man propertionerne.😉

Efter en masse afslapning i en af parkerne tog vi hjem til et dejligt koldt bad! Det meste af dagen havde vi set en hel masse mennesker, alle i rød, hvid og blå, så det skulle vi da også!😀 Til aften havde vi aftalt at mødes med drengene på en sushi restaurant, og da André så at vi alle (også Holti og Aku) var klædt i rødt og blåt, ville han også hjem og skifte! Haha! Vi fik en rigtig god middag, hvor vi udfordrede en af drenge til at drikke chokoladen fra et chokolade springvand!😀 Og så gjorde han det selvfølgelig.😉 Haha! Kl. 21.30 var der fyrværkeri der kunne ses over det meste af byen, men vi så det fra MIT (jeps MIT og Harvard ligger i samme by!) lige ved floden. Her havde vi en fantastisk udsigt i de 20 minutter fyrværkeriet varede. Det var utroligt flot, og der var ikke sparet på de patriotiske farver eller sange! Efter fyrværkeriet mødtes vi med Jane og nogle af hendes venner fra hendes sidste tur til USA, og fik nogle dejlige kolde øl. Sådan fejres 4th of July på dansk maner!😀

Ude og spise med drengene

Ude og spise med drengene

Ude og spise med drengene

Ude og spise med drengene

Her er chokoladen så størknet. Øv, tænk at have noget af det størknet nede i maven. ;)

Her er chokoladen så størknet. Øv, tænk at have noget af det størknet nede i maven.😉

Fyrværkeriet!

Fyrværkeriet!

Fyrværkeriet!  Her med små stjerner

Fyrværkeriet! Her med små smiley’er😀

Pigerne og jeg inden i en kæmpe mand lavet af tal og matematiske symboler. Læg lige mærke til vores tøjvalg. Rød og blå. Det hvide er vores egen hud. ;)

Pigerne og jeg inden i en kæmpe mand lavet af tal og matematiske symboler. Læg lige mærke til vores tøjvalg. Rød og blå. Det hvide er vores egen hud.😉

Hyggelig aften på en lokal pub

Hyggelig aften på en lokal pub

De næste par dage gik igen med læsning og timer. Fik blandt andet at vide at jeg allerede skal fremlægge på mandag (d. 15). Øv. Det vil nemlig sige at jeg skal være den aller første der skal fremlægge. Ikke det mest behageligt.

I søndags (d. 7. juli) tog vi en færge til en lille ø udenfor Boston havn. Den hed Spectacle Island. Jeg havde lidt en forestilling om at det var en ø der var spetakulær eller var noget særligt, men den var åbenbart navngivet efter dens oprindelige form, som lignede et par briller. Man lærer noget nyt hver dag.😉 Her slappede vi bare af og der var en utrolig flot udsigt over Boston skyline. På trods af at vi var taget til en meget afsidig ø, så mødte vi stadig en fra studiet. MBM har invaderet Boston og omegn fuldstændig.😉 Men her nød vi svømmeture, musik og et afbræk fra studierne.

Spet

Spectacle Island uden for Boston havn.

Boston Skyline i baggrunden

Boston Skyline i baggrunden

Randi der er på det højeste punkt på øen, med den bedste udsigt over Boston

Randi der er på det højeste punkt på øen, med den bedste udsigt over Boston

Stranden. Ikke ligefrem den bedste, men var nu meget godt alligevel. Dejligt afslappende

Stranden. Ikke ligefrem den bedste, men var nu meget godt alligevel. Dejligt afslappende

Og så det eneste bevis på at vi faktisk havde været i vandet. ;)

Og så det eneste bevis på at vi faktisk havde været i vandet.😉

I morgen (d. 9. juli) tager vi til Niagara falls, vi værende Randi, Line og jeg. Der skal vi så være på en forlænget weekend. Det er også en af grundende til at jeg skriver nu, da jeg jo får nok at skrive der.😉 Jeg håber at alle har det godt derhjemme. Savner jer rigtigt meget.😀 Vi ses snart igen.

 
Skriv en kommentar

Posted by på juli 10, 2013 in USA

 
 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.